Disse musikprojekter får støtte

I år har 14 grønlandske projekter modtaget støtte fra ophavsretsorganisationen Gramex. Se alle projekterne

Pele Møller Band har fået støtte til at deltage i Copenhagen Jazz Festival 2012. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

254.000 kroner.

Så meget udbetales der i alt til en række forskellige, grønlandske projekter som tæller både cd-indspilning, teaterkoncert, festival og koncertturné.

Ophavsretsorganisationen Gramex sikrer hvert år, at en del af de penge, grønlandske medier betaler for at afspille musik, går tilbage til musikerne.

- Igen i år har der været mange ansøgere, og projekterne har været meget forskelligartede. Der er eksempelvis givet penge til en stribe nye udgivelser, nogle teaterkoncertprojekter, en musikvideo og til forskellige kor- og koncertarrangementer.

- Vi er rigtig glade for, at vi er med til at sikre, at pengene fra de grønlandske medier går til så mange forskellige grønlandske kunstnere, og at vi på den måde støtter op om et mangfoldigt musikliv, fortæller medlems- og HR-chef i Gramex Anette Kure Corneliussen.

De støttede projekter er udvalgt af et bedømmelsesudvalg bestående af musikerne Aviaja Lumholt og Rasmus Lyberth. De to musikere indstiller ansøgningerne til kunstnergruppen i Gramex' bestyrelse, der træffer den endelig afgørelse.

Alle musikere og sangere i Grønland kan søge om støtte fra puljen, hvis formål er at støtte musiklivs udvikling på alle niveauer.

Disse 14 projekter skal dele 254.000 kroner:

  • Meeqqat Erinarsoqatigiit Ikinngutaat – Nuuk børnekors deltagelse i FUK’s landsstævne ”Syng for Livet” i Aalborg
  • Pele Møller Band – deltagelse i Copenhagen Jazz Festival 2012
  • Ilulissani Erinarsoqatigiit – koret arrangerer underholdningsaftener i fire bygder samt cd-indspilning
  • Aviaja Lumholt – komponering af teatermusik til teaterforestilling af Flemming Jensen
  • Knud Seblon og makker – koncertturné til bygderne ved Nuuk
  • Klaverforening ”Noqartilik” – deltagelse i klaverkursus i Finland for klaverelever
  • Thornstone v/Kunuunnguaq Iversen – produktion af musikvideo til nyligt udgivet debutalbum
  • Ole Kristiansen – teaterkoncerten ”Qasapis sidste dag” med nyskrevet musik, vises i Katuaq, med efterfølgende turné
  • Angu Motzfeldt – cd-indspilning
  • Musikgruppen ”QEQQUAQ” – cd-indspilning
  • Jenseeraq Olsen – cd-indspilning
  • Rockstones v/Ilannguaq Kristiansen – cd-indspilning
  • Nive Nielsen – cd-indspilning
  • Peter O. Petersen – cd-indspilning
Powered by Labrador CMS