DIS indfører drop-in vaccine

Nu kan forældre til småbørn, der skal vaccineres, komme ned til Dronning Ingrids Sundhedscenter uden at bestille tid på forhånd.

Offentliggjort

Noget tyder på, at sundhedsvæsenet prøver at gøre det nemmere for forældre at huske at få deres børn vaccineret. Dronning Ingrids Sundhedscenter har nemlig indført en ny ordning, så børn og voksne, der skal vaccineres får vaccinen uden at bestille tid, det oplyser Dronning Ingrids Sundhedscenter i deres facebookside.

I 2017 slog lægerne alarm og mindede forældrene om at få deres børn vaccineret mod mæslinger. Dengang viste tallene, at halvdelen af alle børn i Nuuk ikke var vaccineret.

Følgende vacciner kan gives ved at henvende sig uden tidsbestilling:

  • Børnevaccinationer
  • Vaccinationer til voksne
  • Rejsevaccinationer
  • Præventionsinjektioner (depo-provera)
  • Kosttilskud (fx B-12 vitamin)

Vaccinationerne kan ske i dagene tirsdag og torsdag mellem klokken 14:00 og 14:15.

Drop-in smear

Samme koncept har Dronning Ingrids Sundhedscenter indført om forebyggende undersøgelse mod livmoderhalskræft. De kvindelige borgere kan henvende sig alle hverdage og blive skrevet op i sundhedscenterets reception mellem klokken 8:00-8:15. Man behøver heller ikke at bestille tid på forhånd.

Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Indsats mod oversvømmelser i Nuuk
Efter de store mængder regn, der faldt over Nuuk i går, har personalet ved Materiealegården haft en travl morgen med at håndtere oversvømmelser flere steder i byen. I midtbyen har der været...
Powered by Labrador CMS