Dieseludslip i Nuuk: Flere kubikmeter lækket

Kommuneqarfik Sermersooq oplyser at omkring 5 kubikmeter diesel er løbet ud som følge af et uheld. Selvom det lugter af brændstof er situationen ikke sundhedsfarlig, lyder meddelelsen fra beredskabschef Jes Damgaard Andersen.

I Nuuk skete der et dieseludslip på omkring 5 kubikmeter. Beredskabschefen forsikrer at situationen ikke er sundhedsfarligt.
Offentliggjort

Beredskabet modtog i dag kl. 15:00 en melding om et alvorligt dieseludslip fra Nukissiorfiits Varmecentral ved Akiki i Nuussuaq.

Omkring 5 kubikmeter diesel er løbet ud som følge af et uheld, det oplyser Kommuneqarfik Sermersooq i et facebook-opslag.

Beder borgere om at respektere afspærringer

Vagtchef hos Grønlands politi, Ole Hald fortæller overfor Sermitsiaq.AG at politiet er ved at efterforske hvordan udslippet er sket, mens beredskabet i Kommuneqarfik Sermersooq er ved at indsamle det udslupne diesel:

- Vi skal understrege at der er delvise afspærrede områder hvor dieselen er sluppet og sivet ud. Vi skal dertil bede borgere om at være opmærksom på at beredskabet lige nu arbejder på at fjerne dieselen og derfor opfordrer vi alle om at respektere afspærringerne, lyder opfordringen fra vagtchef hos Grønlands Politi, Ole Hald.

Dieselolien har spredt sig via grøfter og er løbet langs Sangoriaq

Beredskabet har reageret hurtigt ved at lukke ristene i grøfterne og er i øjeblikket i gang med at suge dieselen op.

- Selvom der kan lugte af diesel i området og der kan forekomme farvefilm på vejene, er situationen ikke sundhedsfarlig, udtaler Jes Damgaard Andersen, beredskabschef i Kommuneqarfik Sermersooq.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS