JULETRÆSHANDEL UNDER PRES 

Derfor er levering af juletræer til kysten en udfordring 

Salg af juletræer i Nuuk kan ikke sammenlignes med leverancer til små bygder, hvor transporten er langt mere kompleks og sidste år endte handlen med underskud, oplyser KNI A/S.

Det duftende juletræ har skabt stærke reaktioner langs kysten. Dagligvarekæden Pilersuisoq, der har 67 butikker i landets byer og bygder, har meddelt sine kunder, at det ikke vil sælge importerede juletræer i år.
Offentliggjort

Geografi, vejrforhold og begrænsede transportmuligheder. Det er en af de udfordringer, der opstår – ifølge KNI A/S - under en juletræshandel til kysten.

- Vi vil naturligvis altid gerne servicere kunderne og tilbyde et bredt sortiment af julevarer, fortæller Julianne Henningsen Heilmann, HR-, kommunikation- og bæredygtighedsdirektør i KNI A/S.

Geografi, vejrforhold og begrænsede transportmuligheder. Det er en af de udfordringer, der opstår – ifølge KNI A/S - under en juletræshandel til kysten.

- Vi vil naturligvis altid gerne servicere kunderne og tilbyde et bredt sortiment af julevarer, fortæller Julianne Henningsen Heilmann, HR-, kommunikation- og bæredygtighedsdirektør i KNI A/S.

Hun understreger dog, at der er stor forskel på at sælge juletræer til en by som Nuuk med omkring 20.000 indbyggere og at levere juletræer til små bygder med cirka 50 indbyggere.

- Transportforholdene er markant forskellige, siger hun.

Forsendelser til Nuuk sker direkte mellem Aarhus og Nuuk, mens juletræer til øvrige byer og bygder både er dyrere at fragte og betydeligt er længere tid undervejs.

- Særligt til steder med islæg, hvor sidste skib ankommer allerede i august og oktober. Under de forhold er det meget svært at holde juletræer friske, og der er ofte begrænsede kølefaciliteter lokalt, fortæller Julianne Henningsen Heilmann.

Behandlet som almindeligt gods

Rederiet Royal Arctic Line oplyser til AG, at juletræerne som udgangspunkt behandles som almindeligt gods i deres system.

- Juletræerne bliver typisk booket i containere af kunderne selv, eller også indleveres de på havnen, hvor vores personale pakker dem i containerne, fortæller Aputsiaq Lynge, operationsdirektør i RAL.

Det vil sige, at KNI A/S traditionelt har transporteret juletræerne som almindeligt gods.

- Når juletræerne sendes fra Danmark, er vejret som regel allerede koldt, og derfor har vi traditionelt transporteret juletræerne som almindeligt gods, fortæller Julianne Henningsen Heilmann.

AG kunne i sidste uge fortælle, at firmaet Greenland Escape, som står bag julemarkedet i Nuuk, sørger for at træerne ikke er opmagasineret i varme lager i Danmark, så juletræerne ikke tørrer.

KNI A/S oplyser, at hvis de fremover skal sælge juletræer, vil de overveje, om juletræerne bør sendes som køle- eller frostvare for at mindske risikoen for udtørring.

- Denne løsning er dog væsentligt dyrere end almindelig forsendelse og vil derfor også gøre produktet dyrere for kunderne, fortæller Julianne Henningsen Heilmann.

Gav underskud – orienterede kommunerne i sommer

KNI A/S oplyser, at handlen med juletræer langs kysten gav underskud sidste år.

- Derfor orienterede vi allerede i sommer kommunerne om, at vi ikke ville forhandle juletræer i år, så de havde mulighed for at arbejde på alternative løsninger lokalt, fortæller hun.

Julianne Henningsen Heilmann oplyser desuden, at virksomheden i øjeblikket er ved at gennemgå sortimentet og vurdere, om det giver mening for KNI - og for kunderne - at tilbyde juletræer fremover.

- Det arbejde ser vi nærmere på i den kommende tid, siger hun.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS