Der er ingen tegn på øget tilstedeværelse af forsvaret i Kangerlussuaq

Qeqqata Kommunias borgmester Malik Berthelsen har fra begyndelsen støttet etableringen af Arktisk Basisuddannelse i Kangerlussuaq, som både har skabt arbejdspladser og tiltrukket flere unge til bygden. Han fremhæver også, at uddannelsens tilstedeværelse har gavnet hotel- og servicesektoren samt bygge- og anlægsbranchen.

Men den udvikling står alene, lyder det fra borgmesteren i Qeqqata Kommunia, for Forsvaret har ikke fulgt op med den øgede tilstedeværelse, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) udtrykkeligt lovede ved åbningen i maj 2024.

- Arktisk Kommando har ingen fastboende medarbejdere i Kangerlussuaq, og ansatte i Mittarfeqarfiit-lufthavnen er flyttet til Nuuk. Derfor havde vi håbet, at Naalakkersuisut gennem forsvarsaftalen ville arbejde for at skabe nye arbejdspladser som erstatning for de stillinger, vi har mistet, siger borgmesteren.

Manglende dialog og klarhed

Ifølge Malik Berthelsen har hverken den danske forsvarsminister eller naalakkersuisoq for udenrigsanliggender efterfølgende taget initiativ til møder om indholdet af forsvarsforligets Delaftale 2 om Arktis og Nordatlanten.

– Vi er den dag i dag stadig ikke blevet informeret om, hvilken konkret betydning aftalen vil få for Kangerlussuaq. Efter min mening, er det et udtryk for manglende respekt af kommunerne, siger han.

Delaftale 2 indeholder midler til renovering af Forsvarets bygninger og faciliteter i Kangerlussuaq, herunder sikkerhedstiltag, mulig etablering af hangarer og en opgradering af landingsbanen, så den kan håndtere mere omfattende militær luftaktivitet. Derudover fastslår aftalen, at Forsvaret fremover skal finansiere dele af driften og vedligeholdelsen af lufthavnen.

Tilbage i maj 2024, udkom der en meddelelse fra Forsvarsministeriet, at der skal gennemføres en analyse af, om det er hensigtsmæssigt at placere dele af Arktisk Kommando i Kangerlussuaq, og hvordan Forsvarets tilstedeværelse generelt kan styrkes i Grønland, hvad analysen vuderer er ikke offentliggjort.

En udvikling uden for Nuuk

Selvom militære øvelser i Kangerlussuaq kan skabe indtjening til lokale virksomheder, sker det kun få gange om året. Borgmester Malik Berthelsen understreger derfor behovet for faste og varige stillinger — ikke midlertidig aktivitet. Han peger desuden på en større strukturel skævhed:

– Forsvarsforliget viser ingen tegn på øget tilstedeværelse af Forsvaret i Kangerlussuaq. Stillinger centraliseres i Nuuk, og vi mister arbejdspladser. Hvis aftalen var prioriteret anderledes, kunne den have medvirket til at mindske uligheden mellem kommunerne. I stedet risikerer den at øge den yderligere, siger han.

Et paragraf 37-svar fra september 2025 om kommunernes økonomi og demografi viser blandt andet, at Kommuneqarfik Sermersooq i 2024 modtog 93,95 millioner kroner i udbytteskat, mens kommuner som Qeqqata og Qeqertalik lå markant lavere — et udtryk for centraliseringens økonomiske konsekvenser.

Borgmesteren efterlyser handling

Malik Berthelsen henviser gentagne gange til forsvarsministerens ord fra maj 2024: ”Det er af afgørende sikkerhedspolitisk betydning, at vi styrker Forsvarets opgaveløsning i Grønland og Kangerlussuaq.” Borgmester i Qeqqata Kommunia konstaterer i dag:

- Der fulgte ingen konkrete initiativer. Vi er stadig ikke blevet kontaktet. Vi vil ikke bare være tilskuere til udviklingen – vi vil aktivt være en del af den, slutter han.