Den magnetiske nordpol suser mod Sibirien

Nord er ikke længere, hvor det har været.

Hvis du hiver et kompas frem, vil den røde ende af nålen føre dig til et sted ude i Det Arktiske Ocean og ikke til den geografiske nordpol.

For 100 år siden ville man være havnet i det nordlige Canada.

Med hastige skridt - i hvert fald i geologisk forstand - bevæger den magnetiske nordpol sig nemlig i retning mod Rusland og Sibirien.

I øjeblikket sker det med omkring 55 kilometer om året, mens det længere tilbage i tiden gik noget langsommere.

Udviklingen har overrasket videnskabsfolk, herunder Ciaran Beggan, der er geofysiker ved British Geological Survey.

- Vi ved fra gamle skibsjournaler, der går 400 år tilbage, at den magnetiske nordpol har hængt fast i det nordlige Canada.

- Frem til 1900-tallet bevægede den sig måske 10-20 kilometer om året, men frem og tilbage. Nu bevæger den sig med mellem 50 og 60 kilometer om året mod Sibirien, siger Beggan til The Guardian.

Mellem 1900 og 1990 rykkede den magnetiske nordpol sig 1000 kilometer. Den samme afstand har den flyttet sig alene over de seneste tre årtier ifølge netmediet The Verge.

Hvorfor tempoet er steget, ved forskerne ikke med sikkerhed.

Men faktum er, at det har en række praktiske konsekvenser. Eksempelvis det amerikanske militær er afhængige af det magnetiske nord, når dets ubåde skal navigere rundt, eller når tropper skal indsættes med faldskærm.

Landingsbaner i visse lufthavne får også navne efter deres position i forhold til den magnetiske nordpol, så deres navne skal ændres, når polen har rykket sig tilstrækkeligt langt.

Også bilers navigationssystemer og kort på smartphones er delvist afhængige af, at der er styr på, hvor den magnetiske nordpol er.

Meget udstyr i dag er dog gps-styret, og kompasset benyttes primært som backup.

Det er myndigheder i USA og Storbritannien, som samarbejder om at opdatere de magnetiske polers placering i det, der er kendt som World Magnetic Model.

Normalt bliver modellen opdateret hvert femte år. Men den heftige bevægelse har betydet, at man har været nødt til at gøre det allerede i indeværende uge - et lille år før tid.

Der er ikke noget farligt ved udviklingen, som i øvrigt ikke har noget med klimaforandringer at gøre.

Når polerne bevæger sig, skyldes det ifølge geofysiker Daniel Lathrop, at der i Jordens ydre kerne er et slags flydende hav bestående af jern og nikkel, og dets bevægelse skaber et magnetfelt.

- Feltets bevægelse skifter lidt ligesom vejret. Man kunne kalde det magnetisk vejr, forklarer han om den underjordiske aktivitet til nyhedsbureauet AP.

Også den magnetiske sydpol er i bevægelse, men i et noget mere adstadigt tempo. Samtidig bliver Jordens magnetfelt gradvist svagere. Derfor mener forskere, at polerne i nord og syd vil bytte plads.

Det er sket adskillige gange i Jordens historie, men ikke i de seneste 780.000 år.

- Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt de vil blive byttet rundt, men om hvornår, siger Daniel Lathrop.

Det er dog ikke noget, der sker over natten. Det ventes at tage 1000 år eller mere.

/ritzau/