Den arktiske senator

– Hun er ikke den senator, der råber højest, men når hun taler, så lytter folk.

Sådan beskriver medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz, den 68-årige republikanske senator Lisa Murkowski, der netop har stået i spidsen for en delegation af amerikanske senatorer til Nuuk. 

Lisa Murkowski er ikke bleg for at erkende, at den tillid, der er blevet opbygget siden anden verdenskrig mellem Grønland og USA med nogle få sætninger fra den amerikanske præsident og hans regering, er blevet udhulet og forringet. 

– Det gør mig ondt i hjertet at vide, hvor meget angst og bekymring I føler i disse tider med usikkerhed, lød det blandt andet fra talerstolen i Nuuk.

En politisk familie

Lisa Murkowski blev født i 1957 og er vokset op i forskellige byer i Alaska. Hendes far Frank Murkowski var direktør for Alaska National Bank of the North og blev i 1980 valgt til senatet og genvalgt i 1986, 1992 og 1998. Han var blandt andet formand for energi- og naturressourceudvalget og forsøgte igennem flere år at få åbnet nationalparken Arctic National Wildfire Refuge for olieboringer. 

LÆS OGSÅ  

Jagten på råstoffer har splittet befolkningen i Alaska

I 2002 overdrog han meget usædvanligt sit sæde i senatet til sin datter, da han selv var blevet valgt til guvernør. Det vakte kritik om nepotisme, men Lisa Murkowski vandt folkets gunst, og overbevisende valget to år senere med 56 procent af stemmerne. Siden er hun blevet genvalgt flere gange senest i 2022.

– Hun er meget populær, fortæller Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor ved center for amerikanske studier ved Syddansk Universitet.

En splittende tid

Alaskas befolkning tæller godt 730.000. Heraf 20.000-30.000 Inuit. Staten blev annekteret af USA i 1867. 

Nogle hundrede år senere fandt man store mængder af olie, gas og mineraler i Alaska, hvilket ifølge professor i miljøvurdering i Arktis, Anne Merrild, skabte stor splittelse i befolkningen ikke mindst efter at loven ”Native Landclaims Settlement Act” blev implementeret i 1974.

Loven skulle sikre oprindelige folk velstand som følge af lokal råstofudvinding, men øgede også uligheden og skabte interne spændinger i landet, fordi der blev gjort forskel på folk og områder. Nogle fik adgang til aktier og store indtægter, og andre fik ingenting. Derudover gik mange af pengene blot til større biler og huse, og ikke til de små samfund, der forfaldt.

Det er i denne svære periode, at Lisa Murkowski er vokset op i Alaska. Det er det, hun har med sig i bagagen som politiker.

Eftertænksom og ekstrem dygtig 

Aaja Chemnitz har kendt Lisa Murkowski i mere end 10 år.

 De sidder begge i samarbejdskomiteen af arktiske parlamentarikere. Aaja Chemnitz har været formand siden 2021 og Lisa Murkowski næstformand. Det er tydeligt, at de to nærer stor respekt for hinanden. 

– Hun er meget eftertænksom og vejer sine ord nøje. Hun er ”soft spoken” – ligesom jeg selv er. Samtidig er hun ekstrem dygtig, og god til at bevæge sig hen over midten i politik og indgå samarbejder uden at gå på kompromis med sine republikanske ideologier. Og i forhold til Grønland har hun været meget klar lige fra starten, og udtalt sig kritisk om præsident Trumps ønske om overtagelse og kontrol med Grønland. Hun har også helt åbent opfordret sine partifæller til at følge den linje, siger Aaja Chemnitz. 

Selvom Lisa Murkowski ikke er Inuit af oprindelse, så har hun ifølge Aaja Chemnitz stor forståelse for oprindelige folks rettigheder og synspunkter. 

– Hun har både kontor i Washington og i Anchorage, og hun har medarbejdere fordelt ud i flere af de små samfund i Alaska. Det har hun, fordi hun gerne vil følge med i, hvad der foregår og hvordan folk har det. 

Udfordret af Trump-tilhænger

Forud for det seneste valg i Alaska i 2022 var der stor modstand i det republikanske parti mod Lisa Murkowski, fordi hun året forinden som en af syv republikanske senatorer havde stemt for, at Trump skulle dømmes i rigsretssagen for stormen på kongressen. 

Men den Trump-støttende udfordrer Kelly Tshibaka kunne ikke slå Murkowski, der blandt andet også fik opbakning fra senatsleder Mitch McConnell. Resultatet blev at Lisa Murkowski vandt, og da senatorer vælges for seks år ad gangen, sidder hun solidt i sædet indtil 2028. 

– Trump kan ikke røre hende, og det tror jeg gør, at hendes magt er større. Hun har en anden frihed til at tale i forhold til nogle af de andre senatorer, der står foran et midtvejsvalg, siger Aaja Chemnitz, der også bemærker, at Lisa Murkowski reagerede meget skarpt, da Trump på sin første arbejdsdag i 2025 sagde, at han ville omdøbe Mount Denali i Alaska til Mount McKinley.

Lisa Murkowski fremsatte efterfølgende et lovforslag om, at fjeldet skulle betegnes ”Denali”, der er det navn, det er blevet givet af den oprindelige befolkning i Alaska; Koyukon Athabascans.

Der bliver lyttet til Murkowski 

Lisa Murkowski taler med stor vægt i sagen om Grønland, fordi hun netop kommer fra Alaska, siger Niels Bjerre-Poulsen. 

– Hun er en af de få republikanere, der vover at sige den amerikanske præsident imod. Samtidig italesætter hun også den frygt, der er i partiet i forhold til at kritisere præsidenten, hvilket er problematisk, da kongressens rolle netop er at være en kontrolinstans for den siddende præsident uanset om man er republikaner eller demokrat.

Niels Bjerre-Poulsen erindrer, hvordan Lisa Murkowski allerede tilbage ved senatshøringen i marts 2025 leverede et alternativt blik på Grønlands-spørgsmålet, som der blev lyttet til. 

– Murkowski sagde blandt andet, at USA ikke havde de arktiske kapaciteter som isbrydere til at varetage sikkerheden i Arktis, og at USA i øvrigt allerede havde mineraler i Alaska, som man bare kunne gå i gang med at udnytte. Med andre ord, så mente hun, at det var en utrolig dårlig ide at tale om en overtage Grønland.

Magten i Kongressen

Ifølge Niels Bjerre-Poulsen er Murkowski bestemt ikke irrelevant i kongressen. Hun har tidligere arbejdet tæt sammen med Trump, og har kendt den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio igennem mange år. 

– De synes måske, at hun er irriterende i forhold til Grønlandsspørgsmålet, men hun har bestemt noget at skulle have sagt, og hun står ikke alene. Hun samlede 11 senatorer, der rejste med hende til Danmark i januar, og nu har hun så haft tre senatorer med sig til Grønland. Hun har gentagne gange sagt, at Kongressen har magt over for en siddende præsident. Samtidig har hun befolkningen med sig. Trusler mod Grønland er ikke populære heller ikke blandt MAGA-tilhængerne, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Tre spor i Grønlandsspørgsmålet 

Aaja Chemnitz er også af den overbevisning, at Lisa Murkowskis store viden om arktiske forhold og hendes klare holdninger har betydning for, hvordan sagen om Grønland udvikler sig. 

– Der er tre spor, som jeg ser det. Det ene er i arbejdsgruppen, det andet i NATO og det tredje spor er blandt de amerikanske politikere og den amerikanske befolkning. Der er stor mangel på viden i USA om Arktis og Grønland, og her ser jeg Lisa Murkowski som den, der både går forrest som republikaner, og som samtidig kan krydse ind over midten til demokraterne. Dertil taler hun med MAGA-bevægelsen og med fremtrædende medlemmer af den amerikanske administration. Hun har adgang til Trump, selvom hun er gået imod ham flere gange. Det er et sindssygt vigtigt arbejde, hun udfører, siger Aaja Chemnitz.