Den Arktiske Kapacitetspakke: Intet i Grønland uden Grønland

Grønland skal have indflydelse på hvordan forsvarsopgaverne i Grønland løses og sikre, at de er til gavn for udviklingen i det civile samfund, siger Aaja Chemnitz, folketingsmedlem for IA.

Forsvarsområdet skal ikke bare være krudt og kugler. Det handler om at være tilstede, vurdere situationen og arbejde for fortsat fred i Arktis. Her er det Station Nord.

IA har kombineret princippet om ”Intet om Grønland uden Grønland” med et nyt princip om ”Intet i Grønland uden Grønland”, som er udtryk for at grønlandske virksomheder og myndigheder i stigende grad skal tage del i opgaveløsningen til gavn for det grønlandske samfund og dette gælder især også forsvarets aktiviteter i landet.

Det skriver avisen AG.

Inuit Ataqatigiit vil til forhandlingerne om det nye forsvarsforlig stille flere og tydeligere krav om dual-use, som både har et militært og et civilt anvendelsesfokus. Det fremgår af IAs forsvarsudspil. Forsvarsforliget skal udmønte i alt 143 milliarder kroner de kommende 10 år. Dette gælder også Den Arktiske Kapacitetspakke, som der er afsat 1,5 milliarder kroner til, og som er ved at blive udmøntet.

Samfundets behov

Folketingsmedlem for IA, Aaja Chemnitz, holder jævnligt møde med den danske forsvarsminister, hvor hun argumenterer for IAs ønsker til forsvaret i Grønland og brugen af grønlandske virksomheder og grønlandske medarbejdere.

Senest mødtes hun med forsvarsminister Troels Lund Poulsen tirsdag den 10. oktober om dette emne, hvor hun præciserede IAs ønsker. Omkring forsvarets investeringer i Grønland fremhæver hun betydningen af dual-use – det vil sige både den militære og civile betydning og udvikling.

Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS