Annonce
islamisk stat
Dansker mistænkt for at planlægge terror-angreb
En dansker og en svensker er anholdt i Tyrkiet. De mistænkes for at planlægge et terrorangreb i Europa.
Svenske Säpo bekræfter overfor avisen BT, at en dansker er anholdt i Tyrkiet for planer om Islamisk Stat-angreb.
Annonce
En 45-årig dansk statsborger, der mistænkes for at være soldat for Islamisk Stat, er blevet anholdt i den tyrkiske provins Adana.
Den bekræfter den svenske efterretningstjeneste Säpo overfor BT.
Der er tale om en 45-årig mand med libanesiske rødder, som var i gang med at planlægge et terrorangreb et sted i Europa, skriver tyrkiske medier.
Den danske statsborger skulle angiveligt have rejst til Syrien med en svensker med irakisk baggrund for at modtage træning i at håndtere våben og sprængstoffer.
Også han er blevet tilbageholdt af tyrkisk politi.
Begge mænd nægter sig skyldige, skriver det tyrkiske medie Hürriyet.