Danske børn ved for lidt om Grønland
Undersøgelse skal afdække, hvor meget eller hvor lidt danske elever ved om Grønland
På initiativ fra IAs folketingsmedlem Aaja Cheminitz Larsen skal en spørgeskemaundersøgelse afdække danske børns viden om Grønland og Rigsfællesskabet.
Og det står ikke for godt til med den viden. Det vurderer foreningen Polarskolen, der arbejder på at formidle oplysninger om Grønland til folkeskolerne.
Det skriver Sermitsiaq.
- Når vi nu har et Rigsfællesskab, så mener jeg også, at vi har pligt til at vide mere om hinanden. Men jeg oplever, at viden om Grønland er meget begrænset. Og i det rum, hvor vi ikke ved meget om hinanden, opstår der ofte forkerte fordomme. Det skal vi væk fra. Derudover mener jeg, at det ikke er nok kun at oplyse de ældste klassetrin. Derfor er vi i gang med at udvikle materialer til både indskoling, mellemtrin, udskoling og gymnasiet, fortæller Gregers Gjersøe, der har stiftet Polarskolen.
Du kan læse mere om undersøgelsen i Sermitsiaq: