debat

Dansk politiker: Ryd selv op

Hvis amerikanerne og danskerne skal rydde op på baser i Grønland, skal der også ryddes op på dumpen, antyder politiker

Der ligger miljøfarligt affald rundt omkring i landet.
Offentliggjort

Grønlandsudvalgets Søren Espersen (DF) peger på det affald, der ligger frit fremme rundt omkring på landets dumper og stiller et enkelt spørgsmål:

- Hvornår rydder I op?

Det gør han i et spørgsmål til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V). Politikeren fra Dansk Folkeparti beder ministeren oplyse:

Læs også: Aleqa: Sørg for oprydning efter Camp Century

- Hvornår og hvorledes Grønlands Landsstyre forventer at påbegynde og have tilendebragt en miljørigtig og effektiv oprydning af øens i hundredvis af “dumper"?

Spørgsmålet kommer som en konsekvens af den debat, der er ført omkring danskernes og amerikanernes ansvar for oprydning på henholdsvis Grønnedal, Camp Century og Thule Air Base.

Senest har Naalakkersuisoq Suka K. Frederiksen udtalt at:

Læs også: Genåbning taget til efterretning

- Det er vigtigt for Naalakkersuisut, at Forsvarsministeriet tager hånd om og ansvar for miljøoprydningen i Grønnedal. Der skal ryddes grundigt op, fastslog hun før weekenden.

Kemisk affald i sårbart miljø
Men Søren Espersen (DF), der er medlem af Grønlandsudvalget, gør opmærksom på, at der også er problemer med det affald “der igennem årene, ganske uansvarligt har været henkastet, og stadig henkastes, al tænkeligt affald – herunder store mængder kemisk affald, som af eksperter betegnes som værende særdeles skadelig for det sårbare arktiske miljø”.

Politikeren gør opmærksom på, at spørgsmålet er opstået “i lyset af Grønlands Selvstyres store interesse i dansk og amerikansk oprydning af miljøfarlige efterladenskaber”.

Læs også: Grønland kræver opgør med USA's baseanlæg

Powered by Labrador CMS