Coronasmittet undersøges af politiet

Én person fra et forskningsskib blev i sidste uge konstateret smittet med coronavirus. Politiet kigger nu på sagen, fordi den smittede ikke overholdt sin karantæne, oplyser KNR.

Offentliggjort

Landslæge Henrik L. Hansen har oplyst til KNR, at en person smittet med coronavirus ikke har overholdt karantænereglerne.

Den smittede var ombord på et forskningsskib, men vedkommende har sammen med andre besætningsmedlemmer bevæget sig rundt i Nanortalik, før der forelå negative coronatest.

Og det må man ikke ifølge karantænereglerne.

Grønlands Politi har mulighed for at give bøder, hvis karantænereglerne ikke overholdes, og derfor holder politiet øje med sagen:

- De nærmere undersøgelser, der er i gang med at blive foretaget omkring sagens omstændigheder, skal klarlægges, førend vi kan sige noget nærmere, oplyser kommunikationsmedarbejder i Grønlands Politi, Camilla Palmann til KNR.

Powered by Labrador CMS