jubilæumsturné
Cirkus Arena klar til verdenspremiere i Grønland
Den 1. oktober tager det danske cirkus hul på sin jubilæumsturné i Grønland – se byer
Når Cirkus Arena besøger Grønland fra onsdag den 1. oktober, er det 30 år siden, cirkusset første gang kom til landet.
Arena har gennem årene besøgt mange byer og bygder fra Upernavik i nord til Nanortalik i syd.
- Det grønlandske publikum er helt fantastiske, og det står højt på mange artisters ønskeliste at komme med herop for at få lov til at optræde, siger cirkusdirektør Benny Berdino, der selv har været med alle 30 år.
Til Cirkus Arenas jubilæumsturné kommer fra Tjekkiet den alsidige artistfamilie Tarantini, der mestrer akrobatik både i luften og på gulvet. Det unge jonglør talent Alan Sulc er prisvinder ved cirkusfestivalen i Monte Carlo og en af cirkusverdenens stjerner.
Verdenspremiere
- Patrick Berdino og John Riviera har sommeren igennem i Cirkus Arena trænet på et komisk bordnummer, som får verdenspremiere i Grønland. Ild er altid fascinerende. Fra Finland kommer Antti Suniala, som bogstaveligt brænder for at vise, hvad han kan med en flamme, beretter cirkusdirektør Benny Berdino, som tager de danske klovne Martino og co. og - selvfølgelig - Pjerrot med.
Se billeder fra Cirkus Arenas besøg i 2013
Forestillingen besøger:
- Maniitsoq
- Aasiaat
- Ilulissat
- Nuuk
- Sisimiut
Billetsalg hos Pisiffik og ved døren en time før forestillingen.