Chefredaktøren anbefaler: Jeg var heldig fra barnsben

- Jeg havde en fantastisk barndom i Narsaq. Det var et paradis, ingen fjernsyn, løse får og en hest i haven. Det var skønt, fortæller 52-årige Mike Høegh, der sammen med sin kone, Bodil, ejer dykkerfirmaet Masik og Nuuk Oil Aps, med tankstation i bydelen Qinngorput.

Mike Høegh kom egentlig til verden i Danmark, i Nordjylland, hvor hans far læste til maskinmester. Da uddannelsen var i hus, rejste familien tilbage til faderens hjemby, Narsaq.

Byens elværk blev Mikes legeplads og gav ham lysten til at ”nørde” med projekter og løse problemer. Og hans iværksættergen blev vakt, ved at sælge stedmoderblomster fra moderens have, omplantet i plastikurtepotter købt i Danmark og solgt videre til KGH.

- Det var nok der, jeg startede min karriere, husker Mike Høegh, der voksede op med to søstre.

Det var også her, han blev inspireret til at uddanne sig som erhvervsdykker, fordi der var en erhvervsdykker i Narsaq. Mike Høegh søgte og kom ind på Søværnets dykkerskole på Holmen i København, selv om han faktisk ikke kunne svømme og egentlig heller ikke brød sig om at få vand i hovedet.

- De opdagede aldrig, at jeg ikke kunne svømme. For med svømmefødder går det jo meget nemt, forklarer Mike.

De sidste 30 år har han haft deltidsbeskæftigelse som erhvervsdykker. Og i lige så mange år har han været tilknyttet brandvæsenet, hvor han i dag er vicebrandchef, og har deltaget i mange rednings- og eftersøgningsopgaver.

En af de seneste var en eftersøgning for nylig efter to sygeplejeskevikarer, der var på vandretur rundt om Lille Malene i Nuuk. Da det var blevet mørkt, mistede de orienteringen og for vild. Heldigvis var der stadig mobildækning og kvinderne blev lokaliseret og hentet i løbet af nogle timer.

- Det gik heldigvis godt. Andre gange er det ret så hårdt, fordi vi får både døde og kvæstede mennesker at se, fortæller Mike Høegh om sit job i brandvæsenet.

Det betyder også, at han står til rådighed hele døgnet alle ugens dage. Og det har ofte ramt familien, som må undvære ham, for eksempel til søndagsmiddagen, hvor de fire børn med kærester kommer og spiser hos forældrene. Eller hans egen 30 års fødselsdag.

- Der er ikke så meget at gøre ved det, når det handler om at redde menneskeliv. Men jeg føler, at jeg gør en forskel. Og så er der et fantastisk kammeratskab blandt de frivillige brandfolk, siger Mike Høegh.

Ingeniør og lufthavne

Det var dog ikke meningen i længden, at Mike Høegh ville være professionel dykker.

- Det er hårdt for helbredet, forklarer han.

I 1988 blev han færdig på HF i Nuuk og tog derefter til Aalborg for at uddanne sig til ingeniør med speciale i anlægsteknik.

Herefter gik turen tilbage til Grønland og Qaqortoq, hvor han var ansvarlig for jord- og sprængningsafdelingen hos en grønlandsk entreprenør. Under sin uddannelse til ingeniør arbejdede han i perioder inden for bygge- og anlægsbranchen og fik et godt kendskab til den verden.

I midten af 90’erne tog Hjemmestyrets planer om ny infrastruktur form. Der skulle anlægges syv nye regionale lufthavne og Mike Høegh fik job i Mittarfeqarfiits anlægsorganisation, hvor han havde ansvaret for forundersøgelser, bygherreindkøb og svagstrømsanlæg. For senere at blive anlægschef og teknisk direktør.

Det var også i Mittarfeqarfiit, at Mike Høegh mødte sin kone, Bodil, der arbejdede som personalekonsulent. Parret har i dag fire børn, i alderen 17 til 28 år. De to sønner arbejder i forældrenes virksomhed, mens døtrene går i henholdsvis GU og arbejder som advokatfuldmægtig.

- Heldigvis har de alle fire bosat sig i Nuuk, siger Mike Høegh.

Selvstændig

Frem til 2013 var han ansat i Mittarfeqarfiit, inden han tog springet som selvstændig med fuldtidsjob i firmaet Masik. Året forinden var hans kone blevet fuldtidsansat i firmaet, som pludseligt var begyndt at vokse. To år senere gik de ind i oliebranchen med firmaet Nuuk Oil Aps. Det har en tankstation i Nuuk-forstaden Qinngorput og står også bag den private marina derude.

Hos Masik har de deres egen form for CSR-filosofi, fortæller Mike Høegh.

- Vi spurgte os selv, hvad medarbejderne mon satte størst pris på. Og fandt ud af at det er sikkerhed i ansættelsen.

Han forklarer, at det er årsagen til, at firmaets omkring 25 ansatte er i gang med at bygge om vinteren, når sæsonen for entreprenør- og anlægsarbejder er ovre. Det betyder, at det er lidt mere bøvlet at bygge, når sne og frost har sat ind, til gengæld er medarbejderne garanteret en 40 timers arbejdsuge året rundt.

- Det tager lidt længere tid at få rejst en bygning, men vi har nogle stabile medarbejdere og vores kunder er afhængig af folk med erfaring. Det er lidt som vores familie, siger Mike Høegh.

I dag står dykkerarbejdet for omkring 10 procent af de opgaver, som Masik bliver hyret til at løse. Firmaet driver fire skibe og fem pramme og en sandsuger. Entreprenørarbejder og søtransporter er hovedparten for firmaet, der som eksempel har stået for nedrivning af 25 boliger i Grønnedal i sommer.

Desuden sejler skibene meget for råstofbranchen. De kan nå ind med maskiner der, hvor der ikke er anlagt havnefaciliteter.

Iværksætter-stædighed

På spørgsmålet om, hvad der egentlig driver ham, svarer Mike Høegh:

- At jeg har en spændende hverdag. Jeg ved aldrig hvad dagen bringer, eller hvad der sker om fem minutter. Det kan være et havari eller en brand. Men at få løst en opgave, det driver mig, siger Mike Høegh, der også bestrider bestyrelsesposter.

Dels i boligselskabet Iserit A/S, dels som bestyrelsesformand for Imarsiornermik Ilinniarfik, Grønlands Maritime Center, der står for en række af søfartsuddannelserne.

Han mener i øvrigt ikke, at man skal blive iværksætter for at tjene penge.

- Det skal ikke være på grund af pengene, man gør det. Men snarere fordi man ikke kan lade være, og brænder for det. Det kræver megen vilje og stædighed, hvis man vil ud den vej, siger Mike Høegh, der sammen med Bodil nøjes med at holde en uges ferie, typisk i lavsæsonen i februar måned.

Selv har han som beskrevet flere uddannelser bag sig og siger, at der skal flere uddannede i Grønland. I hans branche er der stadig flere krav om videreuddannelser og certificeringer. Men det er et problem, at folkeskolen ikke er så stærk længere.

- Vores held var nok, at folkeskolen var bedre dengang. Selv om vi var nogle urolige knægte, der hellere ville alt muligt andet, lykkedes det at lære os at skrive og regne, siger Mike Høegh.

Udover flere uddannede mennesker, bør vi også i Grønland ændre mentalitet, mener han.

- Vi bliver nødt til at være glade for andres succes, og hjælpe hinanden mere. Der venter store projekter forude, men vi er nødt til at samarbejde, siger Mike Høegh.

Læs seneste AG – få adgang til avisen herunder:

AG Uge 49 2018

Klik her for at læse