Chefredaktøren anbefaler: Hvornår dominerer elbiler?

Mange bilister har fået et godt øje til de grønne biler. Men hvad med ladestanderne og de »frække« bilmærker? Er der flere på vej?

Grønland var hurtigt ud af ladestanderen! Her er en af landets første el-biler, fotograferet i 2010.
Offentliggjort

Tesla har gået sin sejrsgang over store dele af kloden. Elon Musks elbil-mærke er et af verdens mest solgte. Men det har nok lange udsigter, inden den populære bil rammer Grønland.

- Jeg tror umiddelbart ikke, at vi får Tesla at se i Grønland. Markedet er for lille, og det kræver en autoriseret forhandler/reparatør at kunne servicere bilerne, forklarer direktør Michael Østergård fra landets største autoforhandler, Deres Auto Aps., som årligt sælger 300 personbiler, lastvogne og varebiler.

Til gengæld kan bilkøberne se frem til nyheder som MG Marvel Performance, en firehjulstrukket el-bil med 288 hestekræfter. Samt en del andre el- og hybridbiler.

Generelt er der pæn vækst i antallet »grønne biler« viser den dugfriske statistik fra Grønlands Politi over blandt andet nyregistrerede køretøjer. Tallene viser, at der nu er 841 el- og plug-in-hybridbiler i Grønland.

- Det samlede antal rene el-biler på landsplan er under 100 stk., lyder det supplerende fra Michael Østergård.

Ladestanderne

Over alt i Europa er el-bil-salget buldret frem det seneste halve år. I Danmark slog antallet af solgte elbiler rekord i december 2021 med knap 5.000 eksemplarer, hvilket var næsten en tredjedel af det totale salg af biler i Danmark den måned.

Chefredaktøren anbefaler:

Denne artikel er hentet fra avisen AG og udvalgt af chefredaktør Christian Schultz Lorentzen.

Du får dermed som netlæser adgang til en avisartikel, der normalt koster penge. Vi håber, at artiklen kan illustrere, at aviserne er andet og mere end nyheder, der typisk ender som citathistorier på gratismedierne. Avisernes store kvalitet beror også på dybde og baggrund og ikke mindst velskrevne personhistorier.

Håber du bliver inspireret til at tegne et prøveabonnement, så du bliver bedre klædt på til at følge samfundsudviklingen.

Få et tilbud på avisen - ring 38 39 40 eller mail adm@sermitsiaq.ag

Knap så pludseligt et salgsboom vil bilbranchen formentlig opleve i Grønland. Spørgsmålet er, hvornår elbilerne vil udgøre flertallet på vejene?

- Salget vil stige de kommende år, men vi skal nok hen i 2030 før vi ser en dominerende effekt i de større byer.

- Alt afhænger jo af antallet af lade-standere og kundernes muligheder for at lade, enten når de køber ind på deres arbejde eller hjemme privat, forklarer Michael Østergård.

Corona og Ukraine

Aktuelt er der også andre barrierer, som sætter en bremse på udbredelsen.

- Produktionen af biler hårdt ramt af pandemien, og vi vil også se en effekt på den europæiske produktion af biler som følge af krigen i Ukraine. Blandt andet lukker Volkswagen flere fabrikker i øjeblikket.

- De rene elbiler vil desuden give rigtig mening i de byer, hvor vi producerer el via vandkraft. Det giver jo ikke mening at producere el med dieselkraftværker, bemærker Michael Østergård og tilføjer:

- Vi vil derfor se Plugin hybrid som den største kategori i mange år endnu, dels udvikles rækkevidden via batteriet kontinuerligt, dels vil de begrænsede lade.muligheder være en begrænsning i sig selv. Vi ser i dag plugin-hybrid-modeller der kan kører 60-80 km på en opladning, hvilket er fint for de fleste mennesker. Batterierne i Plugin hybrid-biler kan oplades via en hjemmelader og de fleste plugin biler, kan også lade strøm mens de “ruller” så det giver bedre mening i de mindre samfund.

Olienationen Norge er i øvrigt det land i verden med flest el-biler. Sverige er også i top.

Nok billigere i drift

Elbiler vil sandsynligvis ikke kun blive billigere at køre i end benzin- og dieselbiler. De vil med tiden også blive billigere at anskaffe, vurderes det Årsagen er, at prisen på de store batterier forventes at falde ret så markant i fremtiden.

Det konkluderes i en rapport fra interesseorganisationen Transport & Environment, der presser på for en mere grøn transportsektor.

Formodningen er, at batteriprisen vil falde med over 50 procent frem mod 2030. Samtidig er antagelsen at brændstofpriserne vil fortsætte med at stige på grund af afgiftsforhøjelser – der indføres for at sætte ekstra speed på en mere klimavenlige omstilling.

Hvis man går med aktuelle planer om at købe en elbil, er det dog ikke nødvendigvis en god idé at udskyde indkøbet til batteripriserne måske falder. Der kan nemlig opstå modsatrettede faktorer, som kan bremse prisfaldet på batterierne, eksempelvis at der opstår mangel på sjældne metaller – og dermed i sidste ende stigende priser.

Færre værkstedsbesøg

En undersøgelse, gennemført af den danske organisation FDM, viser, at omkostningerne generelt og i længden er lavere ved at køre elbil sammenlignet med benzinbiler. Også selvom elbilerne i dag ofte er dyrere i pris.

Blandt andet vil elbilerne typisk være billigere at vedligeholde, værkstedsregningerne vil simpelt hen være lavere. Til gengæld vil dækkene hurtigere blive slidt op, da elbiler ofte er tungere på grund af batteriet. Så her skal forventes en højere udgift.

Størst gevinst er der for vores fælles klima. Især i lande, hvor der er en stor produktion af grøn energi – i form af vand- og vindkraft og solenergi.

Powered by Labrador CMS