Chefredaktøren anbefaler: Faglig uenighed om corona-vacciner til børn

Fredag begyndte vi i Grønland at vaccinere børn fra 5-11 år, og dermed følger vi samme strategi som Danmark, USA, Canada og Island. I Norge, Sverige og Tyskland venter man dog med at anbefale vaccination af børn, indtil der er flere data tilgængeligt.

– Vi anbefaler vaccination af børn, da det vil give os bedre kontrol med epidemien, nu hvor vi især ser stigende smitte blandt yngre børn. Selvom børn sjældent bliver alvorligt syge af covid-19, vil det være med til at bryde smittekæden og dermed beskytte andre, lød det på pressemødet fra landslæge Henrik L. Hansen.
Offentliggjort

I sidste uge åbnede sundhedsmyndighederne op for, at de 5-11-årige kan blive vaccineret mod corona-virus. Der er tale om 1/3 dosis af Pfizer-BioNTechs vaccine til voksne.

­– Vi anbefaler vaccination af børn, da det vil give os bedre kontrol med epidemien nu, hvor vi især ser stigende smitte blandt yngre børn. Selvom børn sjældent bliver alvorligt syge af corona, vil det være med til at bryde smittekæden og dermed beskytte andre. Det vil nedbringe smitten i samfundet, så vi undgår, at belaste sygehusene mere end nødvendigt, og vi kan bevæge os mod en mere normal hverdag, lyder det fra landslæge Henrik L. Hansen.

Landslæge anbefaler vaccination

Landslægen anbefaler vaccination af børnene – dels fordi man fra internationale erfaringer ved, at hvis man vaccinerer børnene, så vil smittespredningen kunne nedsættes. Dels har man en opfattelse af, at vaccination af børnene vil sikre landet bedst muligt i forhold til den kommende tids smitte.

Chefredaktøren anbefaler:

Denne artikel er hentet fra avisen Sermitsiaq og udvalgt af chefredaktør Poul Krarup.

Du får dermed som netlæser adgang til en avisartikel, der normalt koster penge. Vi håber, at artiklen kan illustrere, at aviserne er andet og mere end nyheder, der typisk ender som citathistorier på gratismedierne. Avisernes store kvalitet beror også på dybde og baggrund og ikke mindst velskrevne personhistorier.

Håber du bliver inspireret til at tegne et prøveabonnement, så du bliver bedre klædt på til at følge samfundsudviklingen.

Få et tilbud på avisen - ring 38 39 40 eller mail adm@sermitsiaq.ag



Overlæge i infektionsmedicin ved Statens Serum Institut, Anders Koch, er enig med landslægen i, at det er vigtigt at få vaccineret børnene.

- Hvorfor skal man lade sit barn vaccinere nu?

– Det skal man primært for barnet selv, for selvom det er kendt, at børn oftest har milde forløb med corona, så kan de sørme godt blive syge, herunder at få ret alvorlige sygdomsforløb. Dertil ser vi i sjældne tilfælde, at børns immunforsvar kan overreagere på en corona-infektion, hvorved der opstår et såkaldt hyperinflammationssyndrom (MIS-C), der kendetegnes ved høj feber, diarre, opkast, mavesmerter, ondt i brystet og vejrtrækningsbesvær, siger Anders Koch, der deler sin tid mellem Staten Seruminstitut, infektionsmedicinsk afdeling på Rigshospitalet og Grønlands Sundhedsvæsen.

Ifølge et notat fra Sundhedsstyrelsen er hyppigheden af MIS-C hos børn og unge efter en corona-infektion estimeret til 1:4000. MIS-C kan også i sjældne tilfælde forekomme efter en corona-vaccination, men her er risikoen langt mindre, og derfor lyder vurderingen i samme notat, ”at fordelene ved vaccination af børn overstiger mulige risici, og at risikoen for at udvikle MIS-C efter en corona-infektion er større end den mulige risiko ved vaccination.”

– Bivirkningerne ved corona-vaccinationerne kender vi efterhånden godt til. Det drejer sig om ømhed omkring indstiksstedet, hovedpine, træthed og feber. En anden men sjælden bivirkning, som også har været omtalt i medierne, er myokarditis og perikarditis, der er en betændelsestilstand i hjertemuskulaturen, der oftest går over af sig selv. Hos drenge i alderen 12-17 år, hvor det er hyppigst forekommende, sker det hos 1 ud af 10.000-18.000. Hos pigerne i samme aldersgruppe er det 1 ud af 64.000, så det er sjældent forekommende, og langt under hyppigheden af en naturlig infektion med corona, hvor 1 ud af 4.000-6.000 udvikler MIS-C og heraf potentielt hjertebetændelse, siger Anders Koch.

- Hvordan ser du på de mulige langtidsbivirkninger af vaccinen?

– Jeg er ikke bekymret for eventuelle uspecifikke effekter eller bivirkninger på den lange bane. Vi ser selvfølgelig vaccinebivirkninger, men vi ser dem inden for de første uger eller få måneder. Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at der sker noget efter 5-10 år, men min fantasi rækker ikke til, at der skulle dukke noget nyt og ukendt frem, som vi ikke har været opmærksom på før. Det er simpelthen ikke noget, vi ser generelt med vacciner.

- Det er jo ikke nok med én vaccinedosis. Der skal flere til. Hvad gør det ved kroppen?

– Man skal tænke på, at kroppen hele tiden udsættes for påvirkninger af immunforsvaret. Hver gang man støder på en bakterie eller mikroorganisme, så påvirkes immunsystemet og bliver en lille smule stærkere. Det er det princip, der ligger bag en vaccinestrategi. Man får hele tiden genopfrisket immunforsvarets hukommelse og modstandskraft. Med en vaccine får man en kontrolleret dosis af noget, man ikke bliver syg af, men som har det formål at påvirke immunsystemet til at opbygge modstandskraft.

Myndighederne anbefaler vaccination af 5-11-årige

Der tilbydes nu vaccination mod covid-19 til børn i alderen 5-11 år. Tilbuddet er frivilligt og gratis.

Sundhedsmyndighederne anbefaler vaccination mod covid-19 til børn på 5-11 år af følgende årsager:

- Ved at vaccinere de 5-11-årige kan vi få bedre kontrol med epidemien, da smitten især stiger blandt yngre børn

- Vaccinerede børn er med til at mindske smittespredning. Selvom børn sjældent bliver alvorligt syge af covid-19, vil vaccination af børn være med til at beskytte andre og nedbringe smitten generelt i samfundet, så sygehusene ikke bliver belastede.

- Den øgede immunitet i befolkningen bidrager til, at både børn og voksne kan få en mere normal hverdag – med færre test, færre hjemsendelser fra skoler/institutioner, færre aflysninger af sociale arrangementer mv.

Vaccinen mod covid-19 fra Pfizer-BioNTech er godkendt af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) til børn ned til 5 år. I godkendelsesstudiet af vaccinen indgik 3.000 børn mellem 5 og 11 år. Studiet viser, at børn får en god og effektiv beskyttelse mod covid-19 efter vaccination. Sundhedsmyndighedernes anbefaling om at blive vaccineret tager udgangspunkt i en faglig vurdering af dokumentationen om vaccinernes effekt og sikkerhed blandt børn, samt en vurdering af vaccinens forebyggelsespotentiale i forhold til Covid-19-sygdom.

Kilde: Corona.nun.gl

- Hvorfor er vaccination bedre en naturlig immunitet efter infektion?

­­­– Man aner ikke, hvad man får ind i kroppen ved en naturlig infektion. Måske får man kun en lille mængde virus, som ikke stimulerer immunforsvaret nævneværdigt, men man kan også få en kæmpe mængde, som man bliver meget syg af. Man ved altså ikke, hvor stor en mængde, man får og hvordan kroppen reagerer. Dertil er det selve sygdommen, man får ind i kroppen, hvilket ikke er tilfældet med en vaccine.

Udover de individuelle hensyn, så mener Anders Koch også, at der er store fordele for samfundet, ved at børnene vaccineres.

– Denne epidemi har så store konsekvenser for samfundet, familierne og forældrene, og en afgørende måde at bekæmpe sygdommen på, er, at vaccinere så mange som muligt i samfundet. Jeg mener, at det er for usikkert at satse på, at corona er forsvundet om en måned eller to af sig selv. Jeg tror, at den eneste måde, vi får corona til at blive til en normal luftvejsinfektion er, hvis så mange som muligt beskyttes med vacciner, siger Anders Koch.

Flere lande afventer vaccination af børn

Med anbefalingen af vaccination af de 5-11-årige følger Grønland nu samme strategi som USA, Canada, Island og Danmark, der også anbefaler vaccination af alle børn fra 5-11 år.

Det er dog ikke alle eksperter, der mener, at det er en god ide at vaccinere børnene. Hverken Norge, Sverige, Tyskland eller Storbritannien er gået i gang med at vaccinere den pågældende målgruppe med mindre, de er i særlig risiko for at blive alvorligt syge, eller de er i familie med nogen, der er i særlig risikogruppe. Begrundelsen i Tyskland er for eksempel, at der ikke er tilstrækkelig med data, der viser, at vaccination af børn vil gøre en stor forskel for epidemien i landet.

Christine Stabell Benn er professor i global sundhed ved Syddansk Universitet, og en af de forskere, der opfordrer forældre til at slå koldt vand i blodet, og ikke lade deres børn vaccinere mod corona, med mindre de er særlig udsatte. Og der er ifølge hende, slet ingen grund til at lade tidligere smittede børn vaccinere.

– Der er for det første absolut ingen grund til at vaccinere dem, der allerede har været smittet med corona. De har for alt, hvad vi ved en god naturlig immunitet, og der vil ikke være nogen idé i at vaccinere dem. Vi har også data, der viser at man får flere bivirkninger, hvis man bliver vaccineret efter, at man har have været smittet, og det er der simpelthen ingen grund til at udsætte børnene for. Skulle de få en re-infektion, så vil den være mildere end den første.

Naturlig immunitet virker bedre

Christine Stabell Benn henviser til et notat udgivet af Statens Serum Institut (SSI) i december 2021 om infektioner og vaccineeffektivitet, der viser, at immunitet efter naturlig infektion varer længere tid og virker bedre end den immunitet, man opnår via en vaccination.

– Mit råd er derfor at lade børnene blive smittet, så de opnår den naturlige immunitet, som er bredere og varer længere end vaccineimmuniteten. Men det er klart, at med naturlig immunitet, der skal man risikere at blive syg, men da vi nu ved, at børn ikke bliver særlig syge af corona, så er det en lille pris.

Samfundshensynet mener Christine Stabell Benn heller ikke kan bruges som argument for at vaccinere børnene. Tværtimod mener hun, at samfundet står stærkere, hvis børnene får naturlig immunitet fremfor vaccineimmunitet, fordi den som nævnt tidligere varer længere og er bredere.

– For det enkelte barn, så er det korrekt, at der er en lille risiko for udvikling af MIS-C, men det er immervæk meget få børn, der får alvorlige forløb som følge af en corona-infektion. Men lad mig alligevel slå fast: Hvis man har et særlig udsat barn, så er det en god idé med en vaccination, men for et almindeligt rask barn, så er der ikke noget, der tyder på, at der er en gevinst. Også set i lyset af, at mange børn faktisk bliver sløje af en vaccination – de velkendte bivirkninger –og at vi ikke kender noget til effekten af vaccinerne på den lange bane. Endelig kan man påpege, at den vaccine, vi vaccinerer med i dag er rettet mod den originale Wuhan-stamme – og vi kan jo se, at den stort set ikke beskytter mod Omikron-varianten, som dominerer i verden og i Grønland aktuelt. Så at begynde at vaccinere børnene med en vaccine rettet mod en halvandet år gammel virus, der har nået at ændre sig meget i mellemtiden; det giver ingen mening. Og altså slet ikke hvis børnene har været smittet, siger Christine Stabell Benn.

Man kan ikke overføre data fra voksne til børn

På Rigshospitalet i København er Lone Graff Stensballe børnelæge og professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi. Hun stiller ligesom Christine Stabell Benn spørgsmålstegn ved nødvendigheden af en vaccineanbefaling til de 5-11-årige. Hun mener ikke, at der er sundhedsfagligt belæg for at tage dette skridt, hvilket også afspejles i, at en lang række lande herunder Norge og Sverige ikke anbefaler vaccination af de 5-11-årige på nuværende tidspunkt.

– Fra et sundhedsfagligt synspunkt er begrundelsen for at vaccinere børn og unge et ønske om at nedsætte smittespredningen. Vi har med nogle af de tidligere corona-varianter set studier, som tyder på, at hvis man vaccinerer voksne, så nedsætter man smittespredningen. Sådanne studier er ikke lavet for børn. Vi mangler at kende effekten af at vaccinere børn og unge mod covid. Og man kan ikke overføre data fra voksne til børn. Børnene bliver inficeret på en hel anden måde end voksne, og vi ved at spredningsmønstrene også er forskellige, siger Lone Graff Stensballe.

– Dertil har vi nu Omikron-varianten, som er meget mere smitsom, men også mildere. Vaccinen, der i forvejen beskyttede dårligt mod smitte, kan ikke antages at beskytte mod Omikron-smitte. Jeg er godt klar over, at Statens Serum Institut, har været ude og sige, at måneden efter at man er blevet vaccineret, har man en vis beskyttelse mod Omikron-smitte. Men i det studie er der få børn og unge med, og studiet er ikke repræsentativt. Endelig kan man sige, at timingen med at påbegynde vaccinationer til de 5-11-årige i Grønland lige nu, hvor der allerede er en udpræget smittespredning i Grønland, er lidt ude af trit med den effekt, man ønsker at opnå.

– Jeg kan dog sagtens forstå både dem, der lader deres børn vaccinere, og dem der lader være. Der er ikke nogen advarselslamper, der blinker kraftigt mod covid-19 mRNA-vacciner, men de er sandelig hastig indført og varigheden af immunitet er lav. Og jeg kan som børnelæge ikke anbefale en vaccinationsteknologi, hvor børn skal stikkes hver fjerde måned, siger Lone Graff Stensballe, der dog pointerer, at alvorligt kronisk syge børn bør vaccineres.

Aktuelt er mere end 2.500 smittet med corona heraf er 6 indlagte. Mere end 5.000 har været smittet i Grønland, siden pandemien brød ud i 2020.

Powered by Labrador CMS