Busturen i hovedstaden bliver dyrere
Bestyrelsen i Nuup Bussii har besluttet at give priserne et nøk op blandt andet for at finansiere de nye busser.
Busbilletterne i hovedstaden bliver dyrere fra 16. maj. Det har bestyrelsen i Nuup Bussii besluttet, oplyser selskabet.
Prisstigningen sker som en del af koncessionsaftalen mellem selskabets ejer Kommuneqarfik Sermersooq og Nuup Bussii A/S.
Ifølge aftalen sker der en årlig takstregulering for den kollektive trafik i Nuuk, Nuussuaq og Qinngorput.
Direktør i Nuup Bussii, Mogens Nathansen, siger til Sermitsiaq.AG, at prisstigningerne også er en konsekvens af blandt andet krav om nyere busser. Inden for tre år har Nuup Bussii således fået leveret otte nye busser.
Derudover ønsker kommunen også at nedtrappe driftstilskuddet til busdriften i hovedstaden. Tilskuddet nedtrappes med 100.000 kroner om året. Direktøren fortæller, at Nuup Bussii omsatte for 27 millioner kroner sidste år og fik 2,1 millioner kroner i tilskud.
De nye priser vil være følgende: