Annonce
Brandstifter omkommet i Kangaatsiaq
Tirsdag rykkede politiet i Aasiaat ud til en brandstiftelse i Kangaatsiaq. Branden er slukket, og den formodede gerningsmand er afgået ved døden.
Aasiaat Politi modtog tirsdag klokken 21.20 en anmeldelse om brand i en kiosk i byen Kangaatsiaq.
Annonce
- Der er ingen flammer, men kiosken er brændt ned til grunden, skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet er i gang med at fastlægge brandårsagen og kan oplyse, at den formodede gerningsmand er fundet død ved gerningsstedet.
En person evakueret
- Yderligere en person er kommet til skade og evakueret til Nuuk, fremgår det.
På nuværende tidspunkt er der ingen indikation af, at andre var involveret i hændelsen, lyder det fra politiet.
Pårørende til den afdøde er underrettet.