Børnetalsmanden: De voksne har mere travlt med at beskytte sig selv end at beskytte børnene

I næsten fem år har Aviâja Egede Lynge nu varetaget funktionen som børnetalsmand. I den tid har hun sammen med holdet fra MIO besøgt 40 forskellige steder i landet for at indsamle vidnesbyrd fra børn og familier.

Når hun så fremlægger de ting, som børnene har fortalt hende, så møder hun meget ofte én bestemt reaktion.

- Jeg oplever, at man bruger rigtig mange kræfter på at miskreditere MIO og mig personligt. Vi får at vide, at det vi fremlægger, jo ikke er dokumenteret viden. 'Det har du jo ikke tal på Aviâja', er en meget typisk reaktion, fortæller Aviâja Egede Lynge.

- I mine øjne sker dette for at aflede opmærksomheden fra selve problemet. Fordi man ikke vil se i øjnene, at man har svigtet børnene, så mistænkeliggør man vores arbejde.

Budbringer

Børnetalsmanden fortæller, at forsvarsreaktionen kommer stort set uanset hvilket problem om børns vilkår hun påpeger. Og hun mener, at det er den helt forkerte måde at bruge kræfterne på.

- Det er frustrerende at, man bruger de sparsomme kræfter på at sætte spørgsmålstegn ved, om det nu er rigtigt, det vi fremlægger. Man burde bruge kræfterne på at hjælpe børnene.

- Jeg er jo blot budbringer af deres stemmer, så jeg føler, at man nedgør børnene og borgerne, når man siger, at problemerne jo ikke er dokumenterede.

- Aviâja Egede Lynge, bør MIO ikke også kunne tåle, at blive udsat for kritik?

- Helt sikkert. Det har vi endda meget brug for, fordi vi løbende skal udvikle vores arbejde og metoder. Men det her handler om noget andet. Det handler om, at man i realiteten ikke vil lytte til, hvad børnene fortæller. At man ikke vil se virkeligheden i øjnene.

- Jeg oplever det som om børnenes stemme alt for ofte rammer inden i en mur af mistænkeliggørelse.

- Hvor meget mere viden skal der til?

Aviâja Egede Lynge understreger, at hun er fuldstændig enig i, at der mangler både forskning og tal på området. Det er blot ikke det MIO er sat i verden for, ligesom man med kun seks ansatte slet ikke har ressourcerne til det.

- Samtidig må jeg spørge om, hvor meget mere viden vi skal bruge, før der kan handles.

- Burde det ikke være nok, at så mange børn fortæller om de alvorlige problemer, som de oplever i deres liv?

Aviâja Egede Lynge ønsker ikke at uddybe præcist, hvorfra hun oplever de voldsomme forsvarsreaktioner, men fortæller, at det er stort set hele vejen rundt. Både blandt embedsmænd, politikere og privatpersoner.

- Når det er sagt, så gælder det for den brede befolkning, at der efterhånden er kommet en større forståelse af vores arbejde.