Børnesager fylder i ombudsmandens rapport

Partierne i Inatsisartut forholdt sig fredag til indholdet af ombudsmandens beretning. Det er især børnsager, der fylder i ombudsmandens arbejde.

I 26 år var det Vera Leth, der lyttede til Inatsisartuts behandling af ombudsmandens beretning. Fra i år er det Gedion Jeremiassen der tager imod Inatsisartuts reaktion på beretningen. Denne gang er det anderledes, for Inatsisartut tager ikke blot beretningen til efterretning med forholder sig til indholdet.

Beretningen fra Inatsisartuts ombudsmand blev fredag præsenteret for Inatsisartutmedlemmerne.

Partierne og Naalakkersuisut forholdt sig indgående til beretningen og drøftede, hvordan man kan styrke borgernes retssikkerhed og myndighedernes opgaveløsning.

Især børnesager fylder

En af de store udfordringer det grønlandske samfund står overfor er, hvordan børnesager bliver behandlet af kommunerne.

Formanden for Naalakkersuisut bebuder, at det optager Naalakkersuisut meget, at børnesager bliver behandlet korrekt. For at sikre det, har Naalakkersuisut i samarbejde med kommunerne iværsat flere tiltag, der skal forbedre børnesagsbehandlinger.

Mellem 2020 og 2023 har der været en betydelig indsats for at forbedre behandlingen af børnesager i kommunerne. I samarbejde med alle kommuner er der blevet udviklet og implementeret et digitalt sagsbehandlingssystem, der indeholder alle trin i sagsbehandlingen.

Naalakkersuisut har foreslået ændringer til Inatsisartut-loven om børnestøtte, som vil pålægge alle kommuner at anvende det digitale system i børnesagsbehandlingen.

Derudover er der blevet afholdt kurser og tilbudt kollegial læring til medarbejdere i alle kommuner. En vedvarende udfordring for kommunerne er mangel på kvalificerede socialarbejdere, især socialrådgivere," udtalte Naalakkersuisut-formand Múte Bourup Egede (IA) som svar på forslaget fra lovgivningsudvalget om at anerkende beretningen fra Inatsisartuts ombudsmand."

Børn kan også klage til ombudsmanden

Inatsisartuts ombudsmand har mange funktioner for at sikre retssikkerheden i offentlig forvaltning.

Selvom betegnelsen "Inatsisartuts ombudsmand" lyder begrænsende til at ombudmanden holder øje med at det udøvende magt arbejder i henhold til de beslutninger (love, bekendtgørelser m.m.) som det lovgivende magt har udstukket, er ombudsmanden for alle borgere i landet, også for børnene.

Ombudsmanden har også en børnevenlig guide i hvordan børn kan nå frem til ombudsmanden og klage her.

Vagtskifte mellem Leth og Jeremiassen

Hvor der andre steder i det offentlige system igennem tiderne har været mange udskiftninger i alle lag, har den nu afgåede ombudsmand Vera Leth været ombudsmand i hele 26 år.

Hun har nu trukket sig fra sit embede og overleveret det videre arbejde til Gedion Jeremiassen, der nu er i fuld funktion som Inatsisartuts ombudsmand, og Inatsisartut fik mulighed for at byde ham velkommen fra talerstolen fredag.

Inatsisartut tog ombudsmandens årsberetning til efterretning.

Powered by Labrador CMS