Annonce
Bilist flygtede efter påkørsel af lygtepæl
En mand er blevet anholdt efter vild kørsel gennem Nuuk, og han er blandt andet sigtet for spirituskørsel.
Rettelse: Bilisten endte sin vilde kørsel med at køre ind i en lygtepæl og stikke af derfra, hvorefter politiet fik fat i manden.
Annonce
Natten til mandag klokken 01.43 fik politiet en anmeldelse, om en bilist der kørte meget hurtigt på 400-vejen i Nuuk.
Vagtchef Preben Kleist fortæller til Sermitsiaq.AG, at en patrulje blev sendt afsted.
Bilisten blev stoppet og anholdt kl. 02.30, efter at vedkommende havde påkørt en lygtepæl og stukket af fra uheldet.
Der er tale om en mand, der kan se frem til flere sigtelser, fortæller vagtchefen.
- Det er blandt andet tale om promillekørsel, flugt fra politiet samt påkørsel af en lygtepæl, fortæller Preben Kleist.