Baseoprydning kørt fast i de amerikanske lossepladser

Ved udgangen af 2025 ligger 156 millioner kroner i den danske statskasse, som er afsat til grønlandske entreprenørers oprydning på amerikanernes gamle militærbaser.

Det var Naalakkersuisuts formand Kim Kielsen og miljøminister Esben Lunde Larsen, som 11. januar 2018 underskrev en aftale om oprydning på de efterladte baser og stationer, som det amerikanske militær etablerede, især under 2. Verdenskrig.

Det er ellers et knæsat princip, at forureneren betaler for oprydningen. Danmark og USA indgik imidlertid en forsvarsaftale om Grønland i 1951, hvor Artikel XI udtrykkeligt fritager amerikanerne for miljøansvaret. Og så må Danmark som underskriver af aftalen betale for oprydningen.

I de seks år 2018-2023 afsatte statskassen i alt 180 millioner kroner til opgaven, men otte år senere er den profilerede miljøaftale langt fra målet. Ifølge en opdateret oprydningsplan vil de sidste opgaver på de mest øde steder i Sydøstgrønland først være afsluttet ved udgangen af 2033 – altså 10 år efter den oprindelige tidsplan.

I de otte år fra 2018 til 2025 er kun 50,8 millioner kroner brugt til oprydning, heraf 10,6 millioner kroner i 2025. Til gengæld har den oprydning, som trods alt er udført, indfriet aftalens løfte om grønlandske entreprenørfirmaers deltagelse: Masik i Marraq, 60° North Greenland i Ikkatteq, Itt-Byg i Hvalros Bugt samt Kingo Greenland og HK Transport i Camp Corbett. Desuden har det rådgivende ingeniørfirma Niras og det nationale rederi Royal Arctic Line løst opgaver i forbindelse med oprydningen.

Forsinkelsen har dog haft den positive effekt, at beløbet er vokset i kroner og øre. Den oprindelige bevilling på 180 millioner kroner bliver hvert år fremskrevet med statens pris- og lønstigning, og derfor ligger der stadig 156,5 millioner kroner i statskassen trods de forbrugte 50,8 millioner kroner. Den danske finanslov for 2026, vedtaget torsdag 11. december, bekræfter en fortsat oprydning i de kommende år.

Manglende lokal forankring

Der kan gives mange forklaringer på den ringe fremdrift i miljøoprydningen, blandt andet Corona-epidemi, uafklarede ejerforhold, kulturbevaring og storis i Sydgrønland, men en omstændelig administration og manglende dansk kendskab til grønlandske forhold har heller ikke fremmet sagen.

Oprydningen ledes af en styregruppe med Miljøministeriet og Forsvarsministeriet i Danmark og Miljødepartementet og kommunerne i Grønland. Miljøministeriet sidder for bordenden, og Etablissement- og Terrænkommandoen (tidligere Forsvarets Ejendomsstyrelse) i Hjørring er bygherre.

Styregruppen erkendte ved opgavens start i foråret 2018, at den havde et begrænset kendskab til de enkelte steder, spredt over hele Grønland. Det har kommunerne til gengæld, og Kommuneqarfik Sermersooq påtog sig ansvaret for oprydningen på luftbaserne Marraq ved Nuuk og Ikkatteq ved Tasiilaq samt radio- og vejrstationen Hvalros Bugt ved Ittoqqortoormiit. Men der er langt fra Nuuk til Hjørring, og Kommuneqarfik Sermersooq har efter de tre konkrete opgaver ikke ønsket at forsætte samarbejdet med Etablissement- og Terrænkommandoen. Heller ingen af de andre kommuner vil påtage sig opgaverne i deres område, og det efterlader forsvarets bygherre uden en lokal forankring i den praktiske oprydning.

– Rollen som bygherre på de tre konkrete opgaver i Kommuneqarfik Sermersooq har krævet en del ressourcer i vor forvaltning. Vi har vurderet, at vi ressourcemæssigt ikke har kapacitet til at påtage os de resterende steder i kommunen, siger direktør Søren Sohn Krog Pedersen, Forvaltning for anlæg og miljø.

Styregruppen erkender, at der er anvendt betydelige, men ikke medregnede ressourcer hos staten, selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq til håndteringen af aftalen. Sermersooqs beslutning skyldes også, at den i første omgang betaler entreprenørerne for oprydning. Pengene refunderes, når opgaven er løst, men udlægget belaster i mellemtiden kommunens likviditet.

Etablissement- og Terrænkommandoen i Hjørring, som er bygherre på de resterende 14 lokaliteter, har foreløbigt kun begyndt, men endnu ikke afsluttet oprydningen på Camp Corbett ved Narsarsuaq. En licitation på en anden oprydning Sydgrønland er annulleret, fordi der var for stor afstand mellem budget og tilbud.

329 tons affald fjernet

Men der er noget at komme efter.

Firmaet Kingo Greenland fjernede i sommeren 2024 store mængder affald på den anden side af elven i Narsarsuaq, hvor radiostationen Camp Corbett var i drift 1942-1958. Opgaven omfattede løst liggende affald, blandt andet 200 træmaster, kendt som »Masteskoven«, affald på lossepladser, bygningsrester og henkastet affald i området.

Kingo Greenland fjernede 133 tons jern og metal, 128 tons træmaster, 28 tons blandet affald med asbest, 28 tons bygningsaffald med PCB, 11 tons forurenet beton og et enkelt tons kemi- og batteriaffald. I alt 329 tons, som blev afleveret i containere på kajen i Narsarsuaq, hvorefter Royal Arctic Line sejlede affaldet til modtagerstationer i Danmark.

Firmaet HK Transport fortsatte oprydningen i år, blandt andet blev en række stående træmaster og nedgravet affald samt en 185 meter stålmast fjernet. Oprydningen omkring Camp Corbett, som ligger på fåreholderstedet Kiattuuts marker, afsluttes efter planen i 2026 og 2027.