Annonce
Båd kommer fire personer til undsætning i en jolleulykke
Fredag aften kæntrede en jolle med fire personer ombord. Heldigvis var der en båd i nærheden, oplyser vagtchefen.
Fire personer er blevet bragt til Paamiut Sygehus.
Annonce
Fredag klokken 21.43 fik politiet en anmeldelse over Aasiaat Radio om en kæntret jolle ved omkring Fiskenæsset. Fire personer var på vej ind til en nærliggende ø.
Det oplyser Jørgen Madsen, vagtchef hos Grønlands Politi.
- Der har heldigvis været en anden båd i nærheden, som er kommet dem til undsætning. De har samlet dem op og har bragt dem til Paamiut, siger han:
- De er blevet indbragt til Paamiut Sygehus, fordi de var kommet til skade, men det lyder ikke til, at det er alvorligt.