Arktisk Kommando træner samarbejde med Norge

Nuuk har netop haft besøg af et norsk kystvagtskib, der trænede samarbejde med det danske søværn.

Det norske kystvagtskib NoCGV Hopen besøgte i juli Arktisk Kommando i Nuuk.
Offentliggjort

Da Grønland, Færøerne og Danmark sidste år overtog formandskabet i Arktisk Råd, fulgte der en lille bonus-formandspost med i værdigheden.

Kongeriget er nemlig også blevet formandsnation i Arctic Coast Guard Forum, der er en samarbejdsorganisation for kystvagterne i de otte lande, som er medlem af Arktisk Råd.

Da Grønland, Færøerne og Danmark sidste år overtog formandskabet i Arktisk Råd, fulgte der en lille bonus-formandspost med i værdigheden.

Kongeriget er nemlig også blevet formandsnation i Arctic Coast Guard Forum, der er en samarbejdsorganisation for kystvagterne i de otte lande, som er medlem af Arktisk Råd.

Her i landet er det Arktisk Kommando, der varetager kystvagtsopgaverne omkring Grønland – og det er derfor ganske naturligt, at formandskabet er forankret i kommandoen i Nuuk.

På rundtur

I slutningen af juli havde Nuuk besøg af det norske kystvagtskib NoCGV Hopen. Kystvagtskibet var på rundtur til en række af medlemmerne af Arctic Coast Guard Forum og lagde i den forbindelse vejen forbi Grønland.

For at komme sikkert gennem de grønlandske farvande havde Norge bedt Forsvaret om at stille med en erfaren søofficer, der med sin viden fra flere års militær sejlads i Arktis kunne støtte kystvagtskibet. 

 - Besøget i Nuuk var også en lejlighed til at styrke relationerne til en række lokale samarbejdspartnere som Grønlands Politi, Grønlands Fiskeri- og Jagtkontrol samt Arktisk Kommando. Opholdet gav også mulighed for at gennemføre en række samarbejdsøvelser med Forsvarets inspektionsskib, Ejnar Mikkelsen, oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse. 

- Vi dækker sammenlagt et område med store geografiske udfordringer, som ingen national kystvagt kan dække alene, hvorfor de otte nationer har valgt at samarbejde om at løse de mangeartede opgaver, der opstår til søs. 

- Hvert år samarbejder medlemmerne om alt lige fra olieudslip til at hjælpe krydstogtskibe med maskinhavari til fiskefartøjer i nød. Og med de store afstande i Arktis, hvor det ofte er hundreder eller tusinder af kilometer, der gør sig gældende, er et godt samarbejde om beredskabet til havs både nødvendigt og vigtigt, hedder det videre i pressemeddelelsen. 

Arctic Coast Guard Forum blev dannet i 2015, efter at Arktisk Råd i 2011 på ministermødet i Nuuk traf rådets første bindende aftale om samarbejde om SAR (eftersøgning og redning) i Arktis. 

- Arctic Coast Guard Forum er ikke en militær alliance. Det er et praktisk, operativt samarbejde, hvor medlemmerne deler erfaringer, udvikler procedurer og træner sammen med det fælles mål at skabe et sikkert, trygt og miljømæssigt ansvarligt Arktis, fastslås det i pressemeddelelsen fra Forsvaret.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS