Arktisk fond vil støtte projekter for unge

Arctic Indigenous Fund er parat til at yde økonomisk støtte til unge-projekter i Arktis og opfordrer unge i Grønland til at søge om penge.

Tukumminnguaq Nykjær Olsen og Kuluk R. Lyberth er de grønlandske repræsentanter, der skal vurdere, hvilke projekter i Grønland der skal modtage fondspenge.
Offentliggjort

Arctic Indigenous Fund (AIF) er nyt filantropisk fond. Fonden bliver ledt af unge rådgivere som er af oprindelige folk og som bor i Arktis. De bestemmer selv, hvem der skal have støtte i deres egne regioner.

De grønlandske repræsentanter er Kuluk Lyberth og Tukummingiaq N. Olsen, mens der også er repræsentanter fra Alaska, Sverige, Finland og Canada.

- Vi arbejder for at støtte folk der arbejder for unge eller folk der gerne vil arbejde for de unge, siger AIF-rådgiver Kuluk Lyberth i en pressemeddelelse.

Fokus er det oprindelige folk

- Arctic Indigenous Fund’s vision er oprindelige folk, der trives i Arktis. For at støtte visionen har vi stor respekt til kulturen samt anerkender vores folk til at tage beslutninger for sig selv på deres egne vilkår, hedder det i pressemeddelsen, hvor det tilføjes:

- Vi vil gerne behandle hinanden og vores partnere med respekt og venlighed. Udførelse af vores ansvar på en måde, der er fleksibel og inkluderende; og at bidrage til styrken i vores samfund, samtidig med at vi opretholder en ånd af ydmyghed, humor og generøsitet.

Tuummingiaq N. Olsen siger:

- Mange vil måske se det som at tænke-ud-af-boksen, men det er i virkeligheden at tage noget fra vores gamle kultur. Vores forfædre delte med hele landsbyen, når de havde god fangst, vi vil gerne hjælpe i samme ånd.

Deadline

Der er deadline for ansøgninger til fonden den 26. august og man kan få yderligere information via hjemmesiden https://www.arcticindigenousfund.com/

Powered by Labrador CMS