Arktisk Basisuddannelse er en gevinst for de unge og for samfundet

Med den enorme interesse for Arktisk basisuddannelse, har Forsvaret helt sikkert ramt plet i forhold til mange unges fremtidsønsker. 

Det bliver vist ved den enorme interesse for uddannelsen, men især også den meget høje gennemførselsprocent, i et land hvor frafaldsprocenten stort set eller næsten er lige så stor som gennemførselsprocenten, eksempelvis i efterskolerne og ungdomsuddannelserne.

Ansøgningsfrist 1. december 

Siden den 1. september og frem til 5. november har Arktisk Kommando gennemført uddannelsesdage og uddannelseskaravane langs kysten.

I uddannelsesdagene har der været fokus på de unge i Maniitsoq, Paamiut, Narsaq, Nanortalik og Tasiilaq. I uddannelseskaravanen har Arktisk Kommando i samarbejde med forskellige uddannelsesinstitutioner været på karavane i Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq.

Chefen for Arktisk Kommando, Generalmajor Søren Andersen fortæller at uddannelsen stadig er under udbygning og at der nu også kommer en dronemodul ind i uddannelsen.

- Vi skal have styrket samfundssikkerheden og målet er at det grønlandske samfund skal være med til at styrke sikkerhed, beredskab og robusthed. Arktisk basisuddannelse er dertil en del af forligspakken. Vi er nu gået fra 22 elever til 30 elever, og vi har styrket uddannelsen med en dronemodul, så de også kan blive droneoperatører, fortæller Søren Andersen.

Uddannelsen i sig selv varer i omkring seks måneder, og den giver adgang til adskillige videreuddannelsesmuligheder. Det kan være indenfor forsvaret, politiet eller beredskabsuddannelser, ligesom den også åbner op for forskellige civile uddannelsesretninger.

LÆS OGSÅ

Uddannelse sluttede med march til indlandsisen

Ansøgningsfristen til næste hold, som forventes at starte i juli 2026 er den 1. december.

Arktiske Rangers

Ud over Arktisk basisuddannelse er der også nye tiltag på tegnebrættet. Forligspartnerne er nemlig enige om at den lokale befolkning skal være med til at løfte opgaver i den omfang det er muligt.

Her er der flere tiltag på vej og som chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Søren Andersen ser frem til at få realiseret:

- Vi er i gang med at kikke på og analyserer etablering af Arktiske Rangers, ligesom de har i Canada. Umiddelbart er det nærliggende at få etableret de Arktiske Rangers der er ude på kysterne og små lokalsamfund, fortæller Søren Andersen.

Canadian Rangers er med til at udføre suverænitetsudøvelse i den arktiske del af Canada, de er blandt andet med til at støtte militære operationer, de er med til at løse rednings- og beredskabsopgaver og de underviser andre militære enheder i overlevelse i arktiske forhold, og ikke mindst er de med til at yde støtte til lokalsamfundene.

Juniorkorps til Grønlandsvogterne

Grønlandsvogterne er blevet til i 2021 på Arktisk Kommandos initiativ. Vogterne er tænkt som et supplement til Arktisk Kommandos overvågning.

Det er menige borgere, som er med til at styrke samfundets robusthed, blandt andet ved at være et civilt-sikkerheds- og overvågningsdel når de færdes ude i naturen. 

De kan igennem en mobilapp sende meldinger direkte til Arktisk Kommandos døgnbemandede operationscenter, hvis de spotter uregelmæssigheder i den vilde natur, som eksempelvis kan være havmiljøforurening, nødstedte eller fremmede og unormale aktiviteter.

Chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Søren Andersen vil meget gerne have en juniorordning under Grønlandsvogterne:

- Vi vil gerne have en juniorkorps her i Grønland, det er igen en inspiration vi har fra de canadiske rangers, som har en juniorkorps der typisk er i aldersgruppen 12-18 år. 

- For jo tidligere børn og unge får grundliggende færdigheder som eksempelvis navigation med kort og kompas, sikker færden i den vilde natur, kendskab til førstehjælp og nødberedskab og forståelse for lokale miljøforhold, jo mere robust vil samfundet være, understreger Søren Andersen.