Arktis holder flyttedag

Det højarktiske område med lange og kolde vintre og tørre og korte somre er så småt begyndt at forberede sig på at holde flyttedag og forlade det allernordligste Grønland på grund af klimaforandringer.

Det skriver Berlingske Tidende.

Dermed risikerer det mange tusind kvadratkilometer store højarktiske område helt at forsvinde, for det kan ikke bevæge sig mod nord og ud i Det Arktiske Ocean. Sker det, vil et af de vildeste og mest ekstreme økosystemer i Grønland være så godt som forsvundet for altid.

Sådan lyder advarslen fra 22 danske forskere til alle politikerne og beslutningstagerne på klimatopmødet i København.

Advarslen kommer i den nye bog 'Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland', hvor forskerne gennemgår 15 års overvågning af det højarktiske økosystem foretaget fra den internationalt anerkendte Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland.

Forskerne henviser til det internationale klimapanel IPCCs prognoser for klimaet i Arktis frem til 2100. Hvis deres advarsel holder stik, vil der i Nordgrønland kun være rester af det højarktiske økosystem på bjergsider i det allerøverste nord, der pga. deres højdemæssige beliggenhed vil forblive iskolde i fremtiden.

Resten af Nordgrønland vil blive til et lavarktisk økosystem som i det sydlige Grønland med mildere vintre, mere nedbør og mere skydække. Det vil få fundamentale eller ligefrem fatale konsekvenser for de dyr og planter, der har tilpasset sig livet i det højarktiske.

Dyrene i fare

Dyrelivet vil ifølge forskerne kollapse. Tundraens omkring 20.000 moskusokser er en af de arter, der kan komme i farezonen, fordi de er afhængige af stabil vinterfrost. Det samme gælder halsbåndlemminger, der er afhængig af et stabilt snedække til at leve under om vinteren. Disse dyr kan kun leve i områder, hvor det fryser uafbrudt fra september, til det begynder at tø i maj.

Dertil kommer, at vegetationen i nord kommer til at minde om den i syd med bl.a. højt græs i stedet for lave vækster.

- Umiddelbart skulle man tro, at mere vegetation og dermed mere føde til moskusokserne ville passe dem glimrende. Men når lavarktis rykker ind, får vi overisninger, som slår dyrene totalt ud. Når det f.eks. giver sig til at regne midt om vinteren og bagefter bliver frost, kommer der isglasur på hele landskabet, så dyrene ikke kan komme ned til deres føde. Alle tøvejrsperioder er en ulykke, siger seniorrådgiver Hans Meltofte, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der er en af forfatterne til den nye bog.

En lang række dyr og planter, der er helt almindelige og trives fint i det lavarktiske område vil rykke ind i Nordgrønland. Et godt eksempel er havørne, men vandrefalke og en lang række fuglearter vil også finde vej mod nord.

- Jeg kan dårligt kende det Nordøstgrønland, jeg første gang kom til for 40 år siden. I nogle områder kan man ikke længere køre på hundeslæde. Isen er for tynd eller er helt væk, siger Hans Meltofte.

'Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland' er skrevet af Hans Meltofte, Morten Rasch, Mads Forchhammer m.fl. og udkom fredag på Aarhus Universitetsforlag.