Annonce
Antallet af operationer stiger årligt
På trods af at der bruges færre penge til vikarer, er antallet af udførte operationer på Dronning Ingrids Hospital steget støt over de seneste fire år.
I 2019 blev der brugt markant færre penge på vikartimer i sundhedsvæsenet end året før. Det har fået Demokraternes Anna Wangenheim til at stille spørgsmålstegn ved, hvilke konsekvenser det har haft for antallet af operationer foretaget her i landet.
Annonce
I et svar til Anna Wangenheims paragraf 37 spørgsmål oplyser Naalakkersuisut, at antallet faktisk er steget over de seneste fire år. Samtidigt er antallet af aflyste operationer faldende.
Spørgsmålet fra Anna Wangenheim blev stillet på baggrund af oplysninger om, at omkostninger til vikarer i 2019 var faldet til 36.692.000 kroner fra 51.324.000 kroner i 2018. Altså et fald på 14,6 millioner kroner.