Antallet af børn i familiepleje stiger
Antallet af plejebørn i familiepleje steg til 539 i 2021. 23 er dog 19 år eller ældre.
Grønlands Statistik har offentliggjort en ny statisik om anbringelse af børn her i landet.
Statistikken har fokus på familiepleje, hvor plejefamilien normalt ikke har plejeopgaven som fuldtidsarbejde. Det vil sige, at børn hos professionelle plejefamilier ikke er med i tallene.
Ikke alle personerne i statistikken kan dog betegnes som "børn", da der ifølge statistikken også er 23 personer på 19 år eller ældre i familiepleje. Disse tælles også med.
Ifølge statistikken er antallet af børn i familiepleje steget jævnt siden 2019. Som nedenstående tabel viser, var tallet 494 i 2019, 512 i 2020 og 539 i 20221:
Statistikkontoret har også set på, hvor mange plejefamilier, der får forhøjet vederlag. Familierne kan få et forhøjet vederlag, hvis det vurderes, at plejeopgaven kræver en ekstraordinær indsats.
Her er der også tale om en stigning, hvor antallet fra af børn, hvortil der gives forhøjet vederlag, er gået fra 113 til 127.
Tallene herunder er opgjort for december 2021:
Statistikkontoret skriver, at der er stor geografiske forskelle på, hvor mange børn der er i familiepleje. Tasiilaq er dog det sted, hvor der er flest plejebørn. Både i absolutte tal samt i forhold til befolkningstallet.