Annonce
Andagt efter tragedie i Nanortalik
Tirsdag afholdes andagt for de berørte efter et drab i den sydgrønlandske by i weekenden.
For at give styrke til de berørte efter weekendens tragedie i Nanortalik, afholder kirken i byen andagt tirsdag klokken 17.00.
Annonce
Det oplyser præsten i Nanortalik, Hans Frederiksen, til Sermitsiaq.AG.
- Vi vil gerne give styrke til de berørte, derfor afholder vi denne korte begivenhed i kirken i morgen, siger han.
Han siger, at hele byen er i chok efter dødsfaldet i weekenden.
- Dog skal jeg oplyse, at der er corona-restriktioner, derfor må der kun være 75 personer til stede ved andagten. Der vil være fælles bøn og salmesang. Det er en hård tid for borgeren, derfor ville vi afholde dette korte arrangement, lyder det fra Hans Frederiksen til Sermitsiaq.AG.