Analyse: Fiskeri sviner mest langs kysten

Det er især fiskeriudstyr i form af oliedunke, langliner, trawlerdele og gummihandsker, som er blevet opsamlet i Qeqqata Kommunia, viser en hurtig analyse af WWF Grønland.

Offentliggjort

De fire tons affald, som er blevet samlet op langs kysten ved Sisimiut og dets fjordsystem, Maniitsoq og Qaqortoq, er nu blevet analyseret.

Det klare billede er, at der er meget fiskerirelateret affald, som strander rundt om på kysten i Grønland. Og så er der lige en anden miljøsynder: Faxe Kondi-flasken.

- Qeqqata Kommunia har samlet affald ved Amerloq-fjorden, og det viser, at der er meget fiskerirelateret affald i form af fiskerigarn, sektioner af trawl, reb og langliner, oliedunke, poser til gummihandsker, pakkebånd og andet affald, der stammer fra fiskeriaktiviteter, siger Mette Frost, der er seniorrådgiver vedrørende Grønland og Arktis i WWF Verdensnaturfonden.

- Vi fandt rigtig mange oliedunke, der bruges til jollens påhængsmotor, og derfor er det godt, at der allerede nu gøres forsøg hos KNI med at sætte pant på disse dunke. Håbet er naturligvis, at flere af dunkene tages med hjem i stedet for at ende i naturen, siger hun.

Hun afviser dog ikke, at der er folk, der kommer til at tabe ting i naturen, og at det er sådan, at en del af affaldet i naturen opstår.

Mette Frost har sammen med forskerne fra Arctic Marine Litter Project og lokale aktører analyseret de fire tons affald, som blev samlet fra kysten i Qeqqata Kommunia.

Adfærdsændring

Næste skridt er at skrive en rapport om omfanget af det skrald, der er fundet og dernæst finde løsninger på problemet.

For Mette Frost er det nærliggende at finde en dialog med fiskere og fiskeaktører for at høre, hvordan man kan mindske affaldet i naturen.

- Vi skal finde ud af, hvad årsagerne er, om der er manglende opbevaringsplads på trawlere, om der savnes affaldsløsninger i havnene eller om der i stedet skal strammes op i forhold til politiken for håndtering af affald ombord. Derfra vil det være nemmere at finde på løsninger, der er skræddersyet til fiskere, siger hun.

Hun er dog positivt overrasket over, at al affald, der blev fundet på kysten, er noget, der kan købes i Grønland. Hvis affaldet kom fra udlandet, der er kommet til gennem havstrømmen, ville det være mere problematisk at bekæmpe affald.

- Der er en adfærdsændring, der er i gang i Grønland, hvor man er mere opmærksom på at passe på naturen. Samtidig arbejdes der for at få forbedret affaldshåndteringen i byer og bygder. Vi er sikre på, at det er vigtige indsatser i forhold til at mindske affald i naturen fremover.

Affald fra udflugter

Men det er ikke kun affald fra fiskeri, der strander rundt om på kysten. Også plastikemballage og sågar mange sodavandsflasker findes på kysten. Dette hænger sammen med, at Amerloq-fjorden syd for Sisimiut, hvor affaldet er samlet, bruges af mange til både fiskeri og fangst, udflugter, bærplukning og vandreture.

Ved nærmere gennemsyn er det ifølge WWF Verdensnaturfonden nemt at se, hvilken sodavand, der er mest populær på Grønland:

- Ser man på hvad der ender i naturen så er Faxe Kondi den mest populære sodavand i Grønland. Vi fandt rigtig mange flasker i det affald, der var samlet ind. Og alle flaskerne havde prop på. De kunne være returneret til butikkerne, men endte i stedet i havet. Måske ved et uheld, måske fordi nogle af dem var blevet brugt som bøjer til langliner, slutter Mette Frost.

Powered by Labrador CMS