Alkoholloven lempes

Inatsisartut har pålagt Naalakkersuisut at lempe alkoholloven på fire punkter. Det betyder, at gardinerne forsvinder

Demo mod alkohollov
Offentliggjort

På fire punkter skal Naalakkersuisut nu udarbejde en ny, mere lempelig udgave af alkoholloven. Det har et klart flertal Inatsisartut netop vedtaget.

De fire punkter omfatter afskærmning, åbningstider, reklameregler og unges cafébesøg. Inuit Ataqatigiit stemte dog imod en ophævelse af kravet om afskærmning.

Inatsisartut har således vedtaget:

  1. at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag om ophævelse af § 28 i ”Inatsisartutlov om alkohol”, således at alkohol ikke skal afskærmes fra andre varer i butikken. Forslaget blev vedtaget med 21 stemmer for og 9 imod. Det var IA samt Hans Enoksen (PN), der stemte imod
  2. at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag til ændring af Inatsisartutloven om alkohol, således at lovens forbud mod enhver form for reklamer for alkoholholdige drikke enten ophæves eller erstattes af et mindre vidtgående reklameforbud. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
  3. at pålægge Naalakkersuisut at fremsætte forslag til ændring af Inatsisartutloven om alkohol, således at butikkernes salg af alkoholholdige drikke mandag til lørdag må finde sted fra klokken 10 til klokken 20. Forslaget blev vedtaget med stemmer for Kim Kielsen (S) og Laura Taunâjik (S) stemte blank.
  4. at Naalakkersuisut pålægges at fremsætte forslag om ophævelse af § 20, stk.4, i Inatsisartutlov om alkohol, således at det bliver muligt for unge mennesker under 18 år at gå på café med hinanden efter klokken 20 og drikke en kop varm kakao, en sodavand eller lignende. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

Naalakkersuisut skal nu udarbejde de nødvendige ændringer til loven, som skal fremsættes på forårssamlingen i 2019.

Powered by Labrador CMS