Air Greenland: Vi flyver lørdag

Selvom Tele Post oplyser, at internettet i store dele i landet vil lukkes ned fra i nat klokken 3:00 til i morgen klokken 11:00 forventer Air Greenland at holde fartplanen.

Offentliggjort

Air Greenland vil blive påvirket, når internettet i Grønland lukkes i tidsrummet 3:00-11:00 lørdag den 4. maj. Tele-Post har i dag sen eftermiddag varslet, at internettet i dele af landet vil blive slukket i nat og først tændes igen i morgen, da en kabelfordeler i New Haven, nord for New York, er gået i stykker og skal repareres.

Bookingportalen på nettet, reservationssystemet og check-in systemet i alle lufthavne i landet vil blive påvirket.

- Vi anbefaler vores passagerer rejsende i det nævnte tidsrum til at møde til check-in 1,5 - 2 timer før afgang, da check-in processen kan tage lidt længere tid end vanligt.

Holder fartplanen

Air Greenland forventer, at de planlagte flyvninger ikke påvirkes af slukningen af internettet.

Air Greenland opfordrer sine rejsende kunder til at holde sig opdateret via hjemmesiden eller tv-skærmen, da der kan forekomme ændringer af rejseplaner.

-Du vil modtage sms eller e-mail med din nye rejseplan straks vi har dette på plads, oplyser Air Greenland på deres hjemmeside.

Powered by Labrador CMS