AG mener: Træt af dobbeltmandater

Nu er der ganske vist ikke noget, der tyder på et folketingsvalg lige om hjørnet. Dertil er regeringens meningsmålinger for styrtdykkende. Vi skal nok et stykke hen i efteråret 2011 – tæt på november, der er statsminister Lars Løkke Rasmussens sidste frist for at udskrive valg.

Men som bekendt ved man aldrig i politik. Der er før blevet udskrevet lynvalg. Under alle omstændigheder aktualiserer Sofia Rossens indsats i Folketinget spørgsmålet om IA’s dobbeltmandater. For får vælgerne mere ud af en politiker, der udelukkende skal koncentrere sig om Folketingsarbejdet eller er der stadig logik i at bestride et dobbeltmandat som Juliane Henningsens?

IA’s tradition for dobbeltmandater i Folketinget og Inatsisartut blev grundlagt med IA’s første folketingsmedlem Kuupik Kleist. Det var i en tid, hvor man var ved at afslutte den grønlandske selvstyrekommission, som senere affødte den dansk-grønlandske selvstyrekommission, der for snart et år siden - og under en borgerlig regering - kronede sit arbejde med den officielle indførelse af Selvstyret.

Under Kuupik Kleists folketingsperiode kunne et politisk IA-dobbeltmandat forsvares. I forbindelse med arbejdet i den dansk-grønlandske selvstyrekommission var det vigtigt at have en finger i jorden på den hjemlige politiske hjemmebane samtidig med, at der skulle slås for grønlandske interesser i kommissionen og det danske Folketing. Det var vigtigt, at der var samklang begge steder.

Sådan tegner det politiske landskab ikke længere. Med vedtagelsen af Selvstyreloven og hjemtagelsen af en række ansvarsområder er rammerne for Grønlands fremtid lagt. Det er ikke i samme grad forsvarligt at sidde i to parlamenter på samme tid. I vidt omfang er det nu op til folketingspolitikerne selv at sætte dagsordenen. Det fordrer et engagement, som kræver både tid og målrettet arbejdsindsats.

For arbejdsopgaver er der nok af. Ikke mindst når det gælder udenrigs- og sikkerhedspolitikken, som Siumuts folketingsmedlem og formand for Grønlandsudvalget, Lars-Emil Johansen, vedholdende sætter fokus på, når det gælder eksempelvist oprydningen efter B52-bombeflyet ved Thule Air Base og det magre resultat i Joint Committee.

Det ville i den demokratiske ånd være på sin plads, at IA og for den sags skyld andre partier i god tid melder ud, hvad man vil tillade af dobbeltmandater fremover. Samtidig kunne IA passende give samarbejdet i Den Nordatlantiske Gruppe et grundigt serviceeftersyn. Gruppen blev dannet med det hovedformål at arbejde for grønlandsk og færøsk selvstændighed. Det spørgsmål er løst med Selvstyreloven.

Men der er andre politiske spørgsmål at forfølge. I den forbindelse er det værd at bemærke, at IA de senere år har bundet sig stadig mere op på venstrefløjen - især til søsterpartiet SF - og dermed har mistet en af sine tidligere så væsentlige politiske styrker som det kort, der ikke på forhånd ville vise entydig kulør. Nok så Kuupik Kleist til venstre i Folketingssalen, men samtidig gjorde Den Nordatlantiske Gruppe det klart, at man ikke automatisk ville deponere sin stemme hos venstrefløjen.

De nordatlantiske politikere ville først og fremmest se på de politiske resultater, der kunne opnås i en eventuel forhandlingssituation om regeringsmagten. Dermed stod man principielt mere frit og havde bedre muligheder for at opnå politiske gevinster for Grønland. Den uafhængige politiske position betød, at venstrefløjen måtte strække sig yderligere for at imødegå grønlandske ønsker - og omvendt - var man samtidig i spil for de borgerlige partier. Måske ikke særligt kønt. Men effektivt. Det er jo kunsten at fremme grønlandske interesser, der tæller.