AG mener: Greenland Venture

Et offentligt kapitalinvesteringsselskab kan være en nødvendig fødselshjælper, når det gælder om at sætte skub i det private erhvervsliv. Grænsen for, hvad der egner sig til investeringer, burde tilsvarende være indlysende. Der er ikke fornuft eller positiv fremdrift i at poste offentlige penge i virksomheder, der skal yde konkurrere til allerede eksisterende private firmaer. Hvordan det i denne sammenhæng forholder sig med det offentlige kapitalformidlingsselskab Greenland Venture aktiviteter, skal Konkurrencenævnet som bekendt tage stilling til. En afgørelse, vi stadig venter på.

Ser man på Greenland Ventures vifte af mere end 30 medejerskaber i diverse virksomheder, tegner der sig et broget billede af de mange millioninvesteringer. I flere tilfælde synes selskabet økonomisk at have støttet virksomheder, hvor der allerede er private aktører på banen.

Greenland Venture har også investeret offentlige penge i blandt andet fiskerifabrikken Halibut Greenland ApS i Ilulissat, hvor det selvstyreejede Royal Greenland i forvejen har en fabrik. Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv må Greenland Ventures investering betragtes som hovedløst. Svækker man for skatteydernes penge indtjeningen i Royal Greenland, risikerer vi en bommerang, som vil ramme os alle. Mangler der penge i Royal Greenlands slukne pengekasse, må skatteyderne kollektivt dække tabet. Ønsker man at anlægge en så banebrydende investeringsstrategi, bør det være politikerne, som udstikker kommandoen. Ikke en tilfældig ledelse af et offentligt investeringsselskab, der på egen hånd begynder at rykke ved en af vores økonomiske samfundspiller. Det ligger uden for det mandat, som Greenland Venture er sat i verden for. Det er privatisering for offentlige penge ad bagdøren.

Modsat må man medgive, at Halibut Greenlands konkurrence på eksempelvist hellefiskpriserne, kommer de lokale og hårdtarbejdende fiskere til fordel. Monopoler har aldrig været af det gode. Men netop når det gælder en så væsentlig fiskerikoncern som Royal Greenland, er der som nævnt overordnede hensyn, som er politikernes bord. Greenland Venture er gået over en principiel grænse. Samtidig har Royal Greenland sovet gevaldigt i timen. Selskabet har i årevis underbetalt fiskerne i Ilulissat, og dermed skabt grobund for frustrationen hos de lokale fiskere. Der burde have været andre muligheder. Eksempelvist et partnerskabsfirma mellem de lokale fiskere og Royal Greenland. Men fiskerikoncernen er tilsyneladende stivnet i en farlig form for vanetænkning, når det drejer sig om lokale forhold: Stilstand.

Greenland Venture har også engageret sig økonomisk i det privatejede Arctic Greenfood, selv om et enigt Inatsisartut har besluttet, at det offentlige tilskud til virksomheden skal nedtrappes. Derfor kan der godt være logik i, at et offentligt ejede investeringsselskab kan have berettiget grund til at investere i Arctic Greenfood. Men helt gennemskueligt ser det ikke ud. Eller med andre ord: Er der samklang mellem politikernes målsætninger for Arctic Greenfood og Greenland Ventures kapitalformidling af skatteydernes penge?

Den erfarne erhvervsmand Vagn Andersen er nu indsat som bestyrelsesformand for Greenland Venture. Han lægger ikke skjul på, at det fremover skal være slut med konkurrenceforvridende investeringer. Målet er i stedet eksportfremmende initiativer og importbegrænsende investeringer. Samtidig planlægger naalakkersuisut at sammenlægge Greenland Venture, Greenland Development og Grønlands Turist og Erhvervsråd til en virksomhed, og således få samlet de offentlige kapitalformidlingspenge under en hat med ét sæt fællesregler for investeringer. Det er også på høje tid, om end det måske var klogt at beholde Grønlands Turistråd som en selvstændig institution og kun fjerne erhvervsdelen. Lad dog turistorganisationen koncentrere sig om det, de primært skal mestre: At skabe opmærksomhed om Grønland som turistmål. Knopskydninger har vi haft nok af.