Ældre danser deres livsfortælling

I løbet af sommeren medvirkede beboerne på alderdomshjemmet i Qeqertarsuaq som dansere i projektet Happy End. Det skriver kvindemagasinet Arnanut.

Happy End er et tre-årigt nordisk kunstprojekt om alderdom. Med dansen som middel handler projektet om
at skabe fortællinger om, hvordan man oplever alderdommen og livet i en gammel krop.

Danserne samarbejder med beboere på et plejehjem i hvert af de nordiske lande og inviterer de ældre til at
udtrykke erindringer og oplevelsen af livet i en gammel krop gennem dans. Det hele munder ud i en
forestilling på hvert plejehjem og en voksende fotoudstilling, der hænges op på plejehjemmet. Desuden
bliver der optaget en dokumentarfilm og udgivet en bog om projektet.

- Der opstår noget specielt og magisk i de ældres møde med dansen. Alle steder oplever vi, at
personalet på plejehjemmene er utrolig overraskede over, hvor meget de ældre kan danse og
fortælle. Vi har oplevet, at beboere, der ellers aldrig siger et ord, pludselig kan fortælle og danse,
siger projektets kunstneriske leder Ingrid Tranum Velásquez.

På alderdomshjemmet i Qeqertarsuaq har projektet været en rigtig god oplevelse, fortæller souschef
Pauline Wille, der deltog i hele workshoppen som tolk mellem de ældre og danserne.

- Det gik rigtigt godt. Beboerne fortalte meget indgående om deres liv, og bagefter var der flere, der
foreslog, at vi begynder at danse sammen, fortæller hun.

Også alderdomshjemmets leder Elisabeth Lyberth synes, at det var en god oplevelse at være med i Happy
End:

- Jeg var meget imponeret over at se de ældre folde sig ud på en helt anden måde, end vi er vant til.
Beboere, der ellers ikke vil deltage i så meget, gik op i det med liv og sjæl. Det var sejt at se, hvor
meget, de gav sig hen i det. Der var ligefrem én af dem, der udførte en improviseret kampdans,
siger hun.

Læs mere om projektet og se de smukke billeder i det nye nummer af Arnanut, som kan købes via linket herunder

Arnanut Uge 48 2017

Klik her for at læse