Advokat opfordrer: Beskyttelse af whistleblowere bør forbedres

Whistleblowerordninger kan være afgørende for at stoppe nepotisme eller krænkende adfærd i virksomheder og i det offentlige. Men som reglerne er i dag, mangler der på flere punkter beskyttelse af medarbejdere, der vælger at indberette suspekte forhold.

Det mener advokat Thor Suhr, der arbejder med whistleblowerordninger. Han siger, at især kommunerne og de selvstyreejede virksomheder er nået langt med at indføre whistleblowerordninger, men der mangler lovgivning, der kan beskytte whistleblowere:

- Det er positivt, at whistleblowerordningerne er udbredte. Hvad, der desværre er mindre positivt, er, at der ikke er en decideret whistleblower-lovgivning i Grønland, der i højere grad sikrer faste rammer og beskyttelse af whistleblowere, siger Thor Suhr til Sermitsiaq.AG.

Ifølge advokaten betyder den manglende lovgivning, at retssikkerheden for en eventuel whistleblower ikke er optimal. Eksempelvis kan indberetninger fra whistleblowere i det offentlige risikere at komme frem i forbindelse med aktindsigtsanmodninger.

Klar opfordring til Naalakkersuisut

- Det er jo et problem, at man har en whistleblowerordning, hvor nogen indberetter i fortrolighed, men at indberetningen i udgangspunktet er åben for aktindsigt.

Et andet problem er beskyttelsen af ansatte, som agerer som whistleblower:

- Her i Grønland er der ikke den ansættelsesretlige beskyttelse, som der er i den danske lovgivning. Det vil sige, at en medarbejder, der har ageret whistleblower, kan fyres efter de normale regler. I Danmark er der indført regler, som beskytter den ansatte, siger Thor Suhr.

Derfor har advokaten en klar opfordring til Naalakkersuisut om at der sættes et arbejde i gang med at få sat den danske lovgivning om whistleblowere i kraft for Grønland:

Whistleblowere har afdækket kritiske forhold

- Det vil styrke fortroligheden og retssikkerheden for whistleblowere, siger Thor Suhr.

Han tilføjer, at det vil klæde Naalakkersuisut selv at implementere en whistleblowerordning med en ekstern undersøger, da den nuværende ordning er intern, hvilket begrænser beskyttelsen af eventuelle whistleblowere ifølge Thor Suhr.

Whistleblowere har flere gange spillet en central rolle i at få afdækket kritisable forhold. Det gælder blandt andet i den omfattende skandale i det selvstyreejede KNI, hvor der både er blevet afdækket rod i regnskaberne for millioner af kroner samt anklager om krænkende adfærd mod tidligere direktør Peter Grønvold Samuelsen.

I Danmark trådte lovgivningen om whistleblowere i kraft i december 2021 som følge af et direktiv fra EU. Formålet med reglerne er at garantere bedre beskyttelse af whistleblowere ved at etablere sikre kanaler i både den offentlige og private sektor til indberetning af overtrædelser.