7 kriminalsager, hvor overraskende plante blev politiets hemmelige våben

I det bløde, grønne tæppe af mos gemmer der sig bittesmå fragmenter, som er et vigtigt værktøj til at løse drabssager og anden kriminalitet, mener forskerne bag et nyt amerikansk studie. 

De beskriver en række kriminalsager gennem tiden, hvor mos er blevet brugt i efterforskningen i blandt andet USA, Finland og Italien. Forskerne bag studiet mener, at der er et stort potentiale for politiet til at bruge mos som et redskab til at knytte forbindelsen mellem en person og gerningsstedet. Derfor dykker vi ned i nogle af forskernes eksempler, hvor mos har fungeret som vigtigt bevis:

1. Det ukendte lig i Stockholm - 2006

I Sveriges hovedstad fandt man ligrester, som var delvist dækket af en presenning. På daværende tidspunkt kunne politiet ikke identificere ligets identitet. Derfor var det vigtigt at udregne, hvor længe liget havde været på findestedet. 

Derved kunne man kortlægge en tidsramme og en søgeradius for at kunne identificere den aføde. På liget og presenningen voksede der forskellige mosarter, som en svensk botaniker efterfølgende kunne opsamle og analysere. 

Forskeren estimerede, at de tre mosarter var henholdsvis 2 år, 5-6 år og 8-9 år gamle. Dermed kunne politiet konkludere, at ligresterne sandsynligvis tilhørte en mand, som havde været savnet i mindst ti år.

2. Kirkegårdsskandalen i Chicago - 2009

For 17 år siden fandt en skandale sted, som chokerede Chicagos indbyggere. På en kirkegård i byen blev de ansatte anklaget for at grave kister op og dumpe ligresterne, så de kunne videresælge gravstederne. 

Politiet fandt mosprøver begravet sammen med ligresterne, som forskere senere kunne datere. Forskerne fandt frem til, at ligene havde været begravet i maks to år. Mosbeviserne gav derfor afgørende information for at kunne fastlægge en tidslinje, der modsagde den tidslinje, som de mistænkte havde givet. 

Kirkegårdslederen og tre ansatte blev dømt i sagen, selvom en af medarbejderne senere fik omstødt sin domfældelse.

3. Den dræbte mand i skoven i Finland - 2001

Det første eksempel på brugen af mos i drabsefterforskningen finder vi i Finland. Sagen handlede om liget af en mand, der blev fundet i en skov, fem kilometer fra den café, hvor han sidst blev set mødes med tre tidligere kriminelle partnere. 

De tre mænd blev anholdt som mistænkte i forbindelse med mandens død, men efterforskere fandt hverken blod eller andre beviser. Til gengæld fandt efterforskere mosfragmenter på de mistænktes tøj, sko og køretøj. Ved at bruge DNA-sekventering sammenlignede man mosprøverne med prøver fra gerningsstedet for at se, om genotyperne var identiske. 

Derudover var der ikke andre egnede habitater i nærheden for netop den sammensætning af mosarter. Derved kunne man sandsynliggøre, at mosprøverne stammede fra den skov, offeret blev fundet. Det viser, at selv det mindste, umiddelbart ubetydelige plantemateriale kan være afgørende bevisbyrde, siger de finske forskere, der bidrog til efterforskningen.

4. Drabet på baby Kate i USA - 2011

En af de nok mest opsigtsvækkende sager, hvor mos har fungeret som retsmedicinsk værktøj, er sagen om ‘baby Kate’ i den amerikanske delstat Michigan. Den kun fire måneder gamle baby Katherine Philips blev bortført i 2011. 

Den mistænkte var hendes far Sean Philips. Et år efter hendes forsvinden skrev faren et brev, hvori der stod, at hun døde som følge af et uheld, og at han begravede hende et ‘fredeligt sted’. 

Faren kunne dog ikke oplyse, hvor det præcist var, og efterforskere fandt ikke hendes lig. Til gengæld kunne efterforskere indsamle væv af mos, som sad fast i tørret mudder under Sean Philips’ sko, som blev vigtige beviser. Forskere undersøgte mosprøverne og kunne identificere seks forskellige mosarter. 

Da der var tale om en meget unik plantesammensætning, kunne man udelukke store dele af landskabet og indsnævre søgningen til et område på 4,5 kvadratmeter omkring et dræn ved navn ‘Lemke Drain’.

- Lokationen, der ville understøtte alle disse elementer, er så sjælden og specifik for det omkringliggende område, at det kun er et spørgsmål om tid, før vi finder det nøjagtige sted, sagde politichef Mark Barnett dengang, ifølge studiet.

Mere end 80 frivillige hjalp med at lede efter mosserne i terrænet. Under en politiafhøring pegede faren Sean Philips på et område på et kort præcis ved Lemke Drain. Mossen under hans sko spillede en afgørende rolle for bevisførelsen, og han blev senere dømt for drabet på sin datter.

5. Den hængte mand i Taipei - 2005

I Taiwans hovedstad Taipei blev en voksen mand fundet hængt fra et træ. I den indledende undersøgelse skulle man afgøre, om der var tale om selvmord eller drab. På indersiden af offerets håndled fandt man mosrester, der også matchede mos på træet, hvorfra manden hang. 

Efterforskere kunne konkludere, at han måtte have fået mosrester på sig, da han bandt rebet om træet. Dermed kunne de afgøre, at manden havde begået selvmord og ikke var blevet myrdet.

6. Kvinden, der faldt fra en tagterrasse - 2015

For 11 år siden blev spor fra mos brugt til at rekonstruere et hændelsesforløb. En ung kvinde i Italien døde, da hun faldt fra en terrasse i et indkøbscenter. Efterforskerne skulle afgøre, om hun sprang frivilligt eller blev skubbet til sin død. 

De foretog en grundig undersøgelse af den vej, hun gik for at nå op til terrassen. Man fandt mosfragmenter under offerets sko og den samme mosart blev fundet langs stierne, som førte hen til faldstedet. Fordi man fandt mos under hendes sko, der matchede med mos på murkanten, tydede det på, at hun selv var kravlet op, fremfor at hun var blevet skubbet. 

Hvis ikke man havde sammenlignet mosprøverne, ville efterforskerne ikke kunne fastslå dødsårsagen, skriver de amerikanske forskere i studiet.

7. Den forsvundne kvinde i Italien - 2010

I et skovklædt område i nærheden af byen Perugia fandt man ligrester af en ældre kvinde. Kvindens identitet var ukendt. Derfor var det afgørende at finde ud af dødstidspunktet, og hvor længe liget havde ligget ved findestedet. 

På ligets kranie voksede en særlig mosart. Fordi der dengang ikke var data for, hvor hurtigt den mosart voksede, kunne man ikke fastslå et dødspunkt. I stedet sammenlignede forskerne med data fra en anden veldokumenteret mosart. Ved at tælle mossets stængler, kunne forskerne estimere, at mosset var cirka 2 til 2,5 år gammelt. Derved kunne efterforskere fokusere på at lede efter personer, der var forsvundet mindst 2,5 år tidligere. 

Senere kunne de identificere en 80-årig gammel kvinde, som forsvandt i 2007. Det gjorde de blandt andet ved at sammenligne røntgenbilleder af ligets kraniet med billeder fra kvindens journaler.