60 mio. kr. i donation: Sundhedsstuderende får nyt uddannelsessted
A. P. Møller Fonden donerer 60 millioner kroner til et nyt praksis- og kompetencehus i Nuuk.
UDDANNELSE: Sundhedsfagligt personale træner behandling på en medicinsk dukke som led i udviklingen af nye praksis- og kompetencemiljøer i Nuuk.Foto: Naalakkersuisut
I dag er der en
begrænsningpå, hvor mange sundhedsstuderende man kan uddanne på grund af
praktikpladsmangel. Kapaciteten for sundhedsstuderende er ved at stige takket
være A. P. Møller Fonden.
Annonce
A. P. Møller Fonden
donerer 60 millioner kroner til et nyt praksis- og kompetencehus i Nuuk. Det
betyder, at praksishuset vil gøre det muligt for sundhedsuddannelsesområdet at
rumme flere sundhedsstuderende. Huset vil blive brugt til at træne studerende
på sundhedsuddannelserne, efteruddanne sundhedspersonale og udvikle
kompetencerne inden for sundhedsområdet.
- Uddannelse og rekruttering af det nødvendige sundhedspersonale er helt afgørende for et velfungerende sundhedsvæsen. I dag sætter antallet af praktikpladser en naturlig grænse for, hvor mange vi kan uddanne. Med A.P. Møller Fondens støtte til det nye praksis- og kompetencehus får vi meget bedre rammer, som gør det muligt at uddanne flere og dermed fremtidssikre bemandingen inden for en række sundhedsfag - både i sundhedsvæsenet og i kommunerne, siger Naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med Handicap, Anna Wangenheim.
UNDERVISNING: Sundhedspersonale deltager i praktisk træning på simulationsdukke som led i styrkelse af sundhedsuddannelserne i Nuuk.Foto: Naalakkersuisut
Praksishuset vil
blive omkring 1.000 m² og vil afspejle realistiske fysiske rammer inden for
sundhedssektoren. Det vil sige, at huset kommer til at blive indrettet som
rigtige behandlingsrum og traumestuer.
Starter byggeriet tidligst i år
Huset planlægges
placeret tæt på Dronning Ingrids Hospital, hvilket muliggør tæt samarbejde med
hospitalet, samt at bygningen kan benyttes i større nødsituationer eller
kapacitetsmangel på hospitalet.
Et praksis- og kompetencehus har
i årevis været et højt prioriteret ønske fra sundhedsuddannelserne og en
anbefaling fra Sundhedskommissionen. Huset vil dermed fremtidssikre bemandingen
ved at sikre nok sundhedspersonale både i sundhedsvæsenet og i kommunerne.
- Praksishuset er et vigtigt led i udviklingen af tidssvarende og sammenhængende fysiske rammer for uddannelse og kompetenceudvikling. Projektet er et godt eksempel på, hvordan en privat fond kan understøtte samfundsvigtige investeringer og bidrage til at løfte kvaliteten i både uddannelses- og sundhedssektoren, siger Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Boliger, Infrastruktur og Yderdistrikter, Aqqaluaq B. Egede.
Projektet er udarbejdet af
arkitektfirmaet tnt nuuk A/S i samarbejde med Det Grønlandske Sundhedsvæsen,
Peqqissaanermik Ilinniarfik og Ilisimatusarfik, mens Departementet for Boliger,
Infrastruktur og Yderdistrikter fungerer som bygherre.