54 borgere i Sermersooq modtager rejselegat
Bestyrelsen for rejselegat anbefaler at bruge støtten til at rejse her i landet, da der for tiden er begrænsninger for rejsemuligheder ud af landet.
Leiff Josefsen
Kommuneqarfik Sermersooq uddeler hvert forår rejselegater, og i år er der blevet afsat 760.000 kroner til legatet.
Der var 76 ansøgere, som tilsammen søgte rejselegater for hele 914.000 kroner, oplyser kommunen i sin hjemmeside.
- De mange ansøgere betyder, at det igen har været nødvendigt at foretage skarpe prioriteringer. Børnefamilier og ansøgere med lavere indkomst er blevet prioriteret. Børnefamilier og mindre bemidlede, der ikke har været ude at rejse i fem år, har desuden haft første prioritet, fremgår det.
Brug støtten i landet
Alle borgere i Kommuneqarfik Sermersooq har haft mulighed for at ansøge. Hver ansøger har fået sin ansøgning seriøst behandlet af bestyrelsen for rejselegat, hvilket endte med, at 54 ansøgere blev tilgodeset med et rejselegat.
- Bestyrelsen for rejselegat vil anbefale at bruge støtten til at rejse her i landet, da der for tiden er begrænsninger for rejsemuligheder ud af landet, og der er ikke mulighed for, at rejsetilskuddet flyttes til næste år, lyder det fra Kommuneqarfik Sermersooq.
Alle ansøgere vil få direkte besked, meddeles det.
Stormvarsel for Tasiilaq DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...