Qaasuitsoq

Mangler vaccine mod hundesyge

Mangel på dyrlæge har betydet, at mange slædehunde ikke er blevet vaccineret mod sygdommen i Qaasuitsup Kommunia

Hundesyge har ramt bygderne Qeqertaq og Saqqaq

Qaasuitsup Kommunia er bagud med at få vaccineret slædehunde mod hundesyge. Det oplyser kommunen til KNR, efter at sygdommen er brudt ud i bygderne Qeqertaq og Saqqaq. Og ifølge lokale borgere har udbruddet kostet i runde tal 40 hunde livet - og ikke 25, som Selvstyret har oplyst for nyligt.

Læs: 25 hunde døde af hundesyge

Ingen dyrlæge
Planchef i Qaasuitsup Kommunia, Hanne Andersen, oplyser, at problemet med de manglende vacciner i dette tilfælde bunder i, at der ikke er en dyrlæge i området lige nu.

Sygemeldt
- Der er sket det, at den dyrlæge, som dækker hele Qaasuitsup Kommuia, er langtidssygemeldt. Det betyder, at vi ikke kan få udleveret medicin for øjeblikket, siger Hanne Andersen til KNR.

Hun tilføjer, at der muligvis er vacciner til rådighed i løbet af nogle uger.

Powered by Labrador CMS