Onsdag den 12. august opfører solen og månen en af
naturens mest mytiske teaterforestillinger: En total solformørkelse, som bevæger
sig i et smalt bånd fra Sibirien over Nordpolen, Nordøstgrønland, Island,
Atlanterhavet, Portugal til Mallorca. I Grønland begynder solformørkelsen i
Pearyland mod Polhavet og slutter på Blossevillekysten mellem Ittoqqortoormiit
og Tasiilaq.
Det nationale postvæsen Tusass markerer på selve dagen det fascinerende himmelskue
med et frimærke, som er en af årets 24 udgivelser. Opgaven er lagt i hænderne
på Malene Guldager Olsen, født 1970 i Nuuk, som får sin frimærkedebut.

Malene Guldager Olsen er
uddannet typotekniker på det hedengangne Sydgrønlands Bogtrykkeri, og hun arbejdede
som grafiker hos Det grønlandske Forlag, Sermitsiaq, Brugseni og Tele Greenland.
Malene Guldager Olsen var ansat på Sermitsiaq 1996-2000, hvor hun i 1997
layoutede en forside med dronning Margrethe, som måtte afbryde en rundrejse i
Grønland på grund af dårligt knæ. Forsiden viste et s/h foto af dronningen på
vej ind i helikopteren i Nanortalik, og teksten var et eneste kæmpestort
»Baaj«. Malenes layout vandt en nordisk pris for bedste forside.
I 2010-13 blev hun uddannet billedkunstner indenfor maleri og skulptur på Århus
Kunstakademi, og hun har siden arbejdet på Det grønlandske Hus i København,
Kofoed Skole i København og Århus og krydderivirksomheden Kryta i Roskilde.
50-året for Aasivik i Narsaq
Årets frimærkeprogram rummer mange etablerede navne.
Flere serier fortsætter: Buuti Pedersen med grønlandske planter. Ina Rosing med
etnografiske fotografier. Konrad Nuka Godtfredsen med hundeslæder. Lisbeth
Karline Poulsen med hverdagens helte.
En ny serie begynder: Christian Fleischer Rex fortæller
kajakkens historie.
Tusass hylder jubilerende byer og bygder, men i år gælder det en teltby. I 1976
blev den første af vor tids Aasivik holdt i Narsaq; et sommerstævne som satte
sig varige politiske og kulturelle spor. Bag frimærket står Ivínguak’ Stork
Høegh.
Tusass
udgiver hvert år et frimærke med en tillægsværdi til fordel for et kulturelt
eller socialt formål. I 2026 gælder det værestedet Armargivat i Tasiilaq, og
frimærket er skabt af endnu en debutant Camilla Nymand Petersen.
Miki Jacobsen hylder grønlandsmesterskaberne i hundeslædevæddeløb.
Bolatta Silis-Høegh skaber Grønlands bidrag til de årlige Europa-frimærker.
Frederik X besøger Grønland i uge 8, og til august udkommer et frimærke med Steen
Brogaards portrætfoto af kongen.
Årets program slutter sædvanen tro med to julefrimærker,
skabt af Paarma Olsvig Brandt, der debuterede som frimærkekunstner i 2020.