Seminar om Pia Arke

Kuratorisk Aktion og Pia Arke-selskabet holder et todages seminar om den afdøde kunstners indflydelse på kunstforståelsen.

Pia Arke og hendes værker, som handler om dansk kolonialisme, har gjort et dybt indtryk på kunstverdenen i Danmark. Foto: Anne Bang
Offentliggjort

'An Archive of Affected Anthropology: Locating the Arke-Typical in the Aesthetic Research of Pia Arke, 1981-2006' er titlen på seminaret, som har til formål at diskutere Pia Arkes 'innovative bidrag til kunstnerisk forskning, visuel tænkning og postkoloniale studier'.

Seminaret samler ni ledende kunstnere, kritikere og forskere fra forskellige dele af verden, der skal analysere og sætte Pia Arkes værker i sammenhæng. Seminaret holdes i Den Frie Udstillingsbygning i København i weekenden 6. og 7. februar.

Seminaret arrangeres i forbindelse med den præmierede udstilling 'Tupilakosaurus: Pia Arkes opgør med kunst, etnicitet og kolonihistorie, 1981-2006', som er arrangeret af det danske kuratorkollektiv Kuratorisk Aktion og vises i Den Frie Udstillingsbygning og på Nationalmuseet frem til 14. februar.

Seminaret foregår på engelsk.

Powered by Labrador CMS