Filmfremstød

Se billederne: Eskimodiva på den røde løber

Ved gallapremieren i København var filmens hovedperson, Nuka Bisgaard, i centrum

Nuka Bisgaard med skuespilleren Nukâka Coster-Waldau
Gallapremieren var godt besøgt
Biografen Empire Bio lagde lokaler til gallapremieren
Gallapremieren var godt besøgt Chris Christophersen/Royal Press PhotoBiografen Empire Bio lagde lokaler til gallapremieren Chris Christophersen/Royal Press PhotoNuka Bisgaard med skuespilleren Nukâka Coster-Waldau Chris Christophersen/Royal Press PhotoGallapremieren var godt besøgt Chris Christophersen/Royal Press PhotoBiografen Empire Bio lagde lokaler til gallapremieren Chris Christophersen/Royal Press PhotoNuka Bisgaard med skuespilleren Nukâka Coster-Waldau Chris Christophersen/Royal Press PhotoGallapremieren var godt besøgt Chris Christophersen/Royal Press Photo
Offentliggjort

Torsdag aften var der gallapremiere på ’Nuka Eskimo Diva’ i Empire Bio i København, hvor aftenens hovedperson var selveste Eskimo Diva, Nuka Bisgaard.

Lige siden at Nuka Bisgaard landede i København, har der langt fra været tid til at slappe af med familie og venner. Med interviews til både Berlingske Tidende, Information og Go’ morgen Danmark, har den 25-årige ‘diva’ ikke lavet meget andet end at promovere filmen, som havde premiere i flere biografer rundt om i Danmark.

Blandt stederne var det Empire Bio, som havde fået æren af at lægge lærred til selveste gallapremieren, hvor hovedpersonen selvfølgelig var mødt op.

Vildt nok
- Det er vildt nok og specielt her i København, hvor der er premiere nu. Det er ret fedt at se alle de folk, som er mødt op for at se filmen, sagde en lettet Nuka Bisgaard, inden hun fandt vejen hen til værtshuset Kølsters Tolv Haner, hvor et releaseparty efterfølgende fandt sted.

Efter selve filmfremvisningen gik Nuka Bisgaard på scenen sammen med filmens instruktør, Lene Stæhr, hvor de sammen fortalte om filmens historie. Efterfølgende kunne nysgerrige få svar på deres spørgsmål.

Fantastisk film
- Jeg synes, det er en fantastisk film, og jeg er meget, meget stolt af at kende Nuka. Det er en utrolig vigtig film. Det er vigtigt at vise hendes kamp, og hvor meget et menneske kan gøre en forskel. Der er virkelig stof til eftertanke, hvor meget vi selv kan gøre en forskel for noget, som er så vigtigt som frihed til forskellighed, fremhævede skuespiller Nukâka Coster-Waldau, der var blandt de mange fremmødte i den propfyldte biografsal.

I Danmark kan filmen i øjeblikket opleves i Empire Bio i København, Øst for Paradis Bio i Aarhus samt Nicolaj Bio og Café i Kolding.

Læs også: Nuka forfører Danmark

Se billeder og hør interview med divaen og instruktøren

Se billederne i bunden af denne artikel

Powered by Labrador CMS