Samarbejde mellem fangere og forskere når milepæl
I år blev vævsprøve nummer 1.000 fra en grønlandshval nummer opsamlet af fangere i Qeqertarsuaq. Det blev fejret med kaffemik.
Et af det længste samarbejde mellem fangere og forskere fra Grønlands Naturinstitut, nåede i år en milepæl på 1.000 vævsprøver.
Det drejer sig om samarbejdet med fangere i Qeqertarsuaq omkring vævsprøver af grønlandshvalen. Det fortæller naturinstituttet i en pressemeddelelse.
Milepælen blev markeret med en kaffemik i Qeqertarsuaq for fangere og forskere.
50 vævsprøver årligt
Naturinsituttet fortæller, at fangerne i Qeqertarsuaq indsamler omkring 50 vævsprøver årligt. Forskerne bruger vævsprøverne, som er fra hvalens hud, til at fastslå køn og alder på de hvaler, der besøger Diskobugten. Derudover bruges prøverne til at finde antallet af hvaler, da prøver kan sammenlignes med tidligere vævsprøver.
- Prøverne har f.eks. vist, at størstedelen af de hvaler, som besøger Disko Bugt, er store, kønsmodne hunner. De voksne hanner opholder sig længere til havs eller tilbringer vinteren i canadisk farvand sammen med de yngre hvaler, oplyser naturinstituttet.
Vigtige informationer
Samarbejdet mellem fangerne og forskerne giver vigtige i forhold til vurdering af bæredygtig fangst af grønlandshvalen.
Dermed er fangerne selv med til at opretholde en bæredygtig fangst af grønlandshvalen. Vurderingen udarbejdes af Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), som rådgiver Grønland om fangst af store hvaler.