Lørdag middag fik
boglånerne og andre besøgende på Aalborgs hovedbibliotek en temmelig
overraskende og uventet oplevelse.
Midt på torvet i
den store bygning af mursten og beton stod Rosa Olsen og flænsede en sæl.
Lørdag middag fik
boglånerne og andre besøgende på Aalborgs hovedbibliotek en temmelig
overraskende og uventet oplevelse.
Annonce
Midt på torvet i
den store bygning af mursten og beton stod Rosa Olsen og flænsede en sæl.
Mange af de
forbipasserende stoppede op for at se med.
- Børnene var meget
nysgerrige og fulgte ivrigt med i Rosa Olsens arbejde på gulvet, fortæller Pia
Barlaj fra Det Grønlandske Hus i Aalborg, der er projektmedarbejder i
skoletjenesten.
- Til gengæld var
der nogle af de voksne tilskuere, der rynkede på næsen ad lugten. Og der var da
også nogle af de voksne, der var lidt forargede og synes, at det var synd for
den nyttede sælunge.
Bibliotek fyldt
med Grønland
Der var indkøbt 1000 boller, 50 pakker smør og 80 kagemænd til Danmarks største Kaffemik.Foto: Privat
Optrinet var en
del af Danmarks Største Kaffemik, som Det Grønlandske Hus i Aalborg ganske
ubeskedent kaldte arrangementet, der fyldte biblioteket det meste af dagen.
Her kunne man
blandt andet opleve en lang række foredrag og oplæg om Grønland – blandt andre
Julie Rademacher, Ivalu Olivia Skinnebach og Carl Florian Sørensen. Der var
også trommedans med Inuanima og udstilling af kunstværker af Coco Lynge og
Nikoline Sørensen, workshop med perler – og så var der mulighed for at få taget
en ”Sælfie”.
1300 besøgende
De mange foredrag og oplæg samlede mange tilhørere og skabte livlig debat.Foto: Privat
Det hele var
arrangeret af Skoletjenesten i Det Grønlandske Hus og Det nordjyske
Landsbibliotek i et tæt samarbejde.
Arrangementet
blev en succes. I løbet af dagen var der 1.300 besøgende.
- Det overgik
vores vildeste forventninger, fortæller Pia Barlaj.
-
Biblioteksfolkene fortalte, at der aldrig nogensinde havde været så mange
besøgende på en gang på biblioteket.
- Det var et
stort sats. Jeg var flabet nok til at kalde det for “Danmarks største
Kaffemik”, og jeg tog chancen at købe 1000 boller, 50 pakker smør og 80
kagemænd. Men alt blev spist – og alle havde en hyggelig dag. Så det er ikke
løgn, når vi kalder det Danmarks største Kaffemik.
- Der er vilde
tal, men det overgås af dækningen på de sociale medier, hvor videoerne fra arrangementet
blev vist flere end 25.000 gange.
- Caféen ved
biblioteket har aldrig haft så stor omsætning til dags dato - de havde to
brownies tilbage, fortæller Pia Barlaj.
En stor
udfordring
Aviaja Lumholt og Igor Rado optrådte med trommedans og musik. I baggrunden Havets Moder – et maleri lavet af Nikoline Sørensen, der arbejder i Det Grønlandske Hus i Aalborg.Foto: Privat
Projektlederen
kan i øvrigt berette, at den største udfordring ved arrangementet var
sælflænsningen. For den slags er ikke helt ligetil i Danmark, hvor sæler er
fredede og bureaukratiet stort.
- Det gav os
virkelig sved på panden og arbejde både hos os og bibliotekets jurister, for
der var mange styrelser og offentlige kontorer, der var indblandet.
- Heldigvis kom
tilladelsen i hus – og så var problemet at skaffe en sæl. Vi skaffede en
sælunge fra Skagen, som var aflivet på stranden på grund af sygdom. Alternativt
havde vi en aftale med Naturhistorisk Museum i Aarhus, som havde en sæl
liggende i fryseren – og som vi kunne få, hvis ikke det lykkedes at skaffe en
frisk sæl, oplyser Pia Barlaj.
Projektmedarbejder Pia Barlaj stod i spidsen for det store arrangement i Aalborg.Foto:Privat
Den lille sæl
blev ikke spist efter flænsningen. For sådan noget må man heller ikke i Danmark.
Den går bogstavelig talt op i røg og bliver til ny energi. Sælen blev et par
dage efter Danmarks største Kaffemik hentet af virksomheden Daka SecAnim, der
tager sig af døde dyr fra den store danske landbrugssektor og genanvender dem
til gødning, biodiesel og biobrændsel.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.