Parnaq Hammond Iversen, stærk rapper, fortæller at luften var tyk af en elektrisk tåge af forventning backstage i Sisimiut.
Mens bassen fra
Arctic Sounds dundrede gennem væggene, samledes Parnaq Hammond Iversen, Tarrak,
Angukasik og Filuka om et rituelt arsenal af Underberg.
Parnaq Hammond Iversen, stærk rapper, fortæller at luften var tyk af en elektrisk tåge af forventning backstage i Sisimiut.
Mens bassen fra
Arctic Sounds dundrede gennem væggene, samledes Parnaq Hammond Iversen, Tarrak,
Angukasik og Filuka om et rituelt arsenal af Underberg.
De små, brune flasker
blev knappet op og sendt rundt som en bitter kur mod de flossede nerver, især
for Parnaq, der som den næste skulle træde ud i rampelysets fokus.
- Vi fyldte hinanden med energi og sendte de
næste performere afsted med kram og ønsket om et brag af en optræden, fortæller hun.
På trods af
hendes forkølelse ønskede Parnaq Hammond Iversen at levere en fantastisk
oplevelse til festivalgæsterne.
- Mit mål var at
give publikum den ultimative hiphop-oplevelse. Vi grønlandske rappere er kendt
for vores skarpe tunger, og den nerve og præcision ville jeg have helt ud over
scenekanten, forklarer Parnaq.
Oppe på scenen
Publikum rykkede
tættere mod scenekanten, da Parnaq blev annonceret som aftenens næste navn.
Fra
scenen kunne hun se forbløffelsen lyse ud af ansigterne på folk, mens hun
leverede sit show. Efterfølgende var hun fuld af beundring for Arctic Sounds’
rammer og sendte en særlig tak til arrangørerne og lysteknikerne for at skabe
en visuel kulisse i verdensklasse.
- Det var en
positiv overraskelse at se, hvordan folk strømmede til, så snart jeg blev
annonceret. Jeg følte mig i utroligt trygge hænder, fordi det tekniske setup
var så gennemført. Stor ros til arrangørerne og lysteknikerne for at skabe de
perfekte rammer, fortæller hun og fortsætter:
- Glæden ved at
stå på scenen var ubeskrivelig. At se publikum synge med på mine tekster skabte
en helt særlig samhørighed, som jeg kunne mærke helt ind i hjertet. Jeg blev
fyldt med stolthed over at se os grønlændere støtte op om hinanden på den måde,
det var ikke bare en optræden, det var en fest, vi skabte sammen.
Queen P optrådte med sine mest kendte numre, heriblandt Ningiu Freestyle, Old School
Native og sangen, der fik den største reaktion fra publikum, Qitsuk feat.
Angukasik. Parnaq fortæller, at hun blev særligt overrasket over den stærke
respons på rapnummeret Qitsuk.
- Da jeg
afsluttede mit set og trådte af scenen, eksploderede salen i et taktfast kor.
Chanten 'Aammalu! Aammalu!' rullede gennem lokalet med sådan en kraft, at jeg
ikke kunne andet end at vende om og give dem det ekstranummer, de krævede, siger Hammond Iversen.
Efter
ekstranummeret trådte Parnaq af scenen. Backstage satte hun punktum for en
triumf af en koncert ved at skylle endnu en Underberg ned.
Begejstring og
forbløffelse
Gæsterne lagde
ikke skjul på begejstringen og fortalte efterfølgende Parnaq, at det var hendes
entré, der for alvor fik festen til at eksplodere.
For mange føltes hendes
optræden som den egentlige start på festivalens store finale.
- Vi var jo ikke
til gudstjeneste, vi var til en festival, så der skulle festes. Jeg har fået det indtryk, at chokeffekten er et vigtigt værktøj, når man skal have
publikum helt op i gear, siger Parnaq grinende.
Parnaq Hammond
Iversen fortalte begejstret om sit møde med JJ Paulo fra Tanzania, som også optrådte på festivalen. Han er både musiker og performer, og mødet gjorde et stort
indtryk på hende.
- Jeg mødte
blandt andre JJ Paulo, som gav utrolig meget af sig selv. Da han møder os
grønlændere, sker der noget særligt. Det er, som om der bliver tændt en gnist i
folk. Pludselig danser grønlænderne frit og ubesværet, som om ingen kigger. Det
er en af de oplevelser ved festivalen, der virkelig har overrasket mig. Han var
festivalens højdepunkt for mig, fortæller Hammond Iversen med tydelig forbløffelse.
Det næste skridt
for Queen P
Parnaq fungerer
som mentor for en række unge kunstnere, som hun kalder ”Nuussuarmiuutikka”, der
er i fuld gang med at udgive musik.
Samtidig arbejder hun målrettet på sit eget
debutalbum, som i de kommende dage får en udgivelsesdato.
- I har noget at
glæde jer over, siger Parnaq Hammeken Iversen om sit kommende debutalbum.
Parnaqs budskab
til hendes fans er, at de aldrig skal holde sig tilbage, også når de møder
modstand.
- Vær aldrig
ydmyge på den måde, at I holder jer selv tilbage, uanset hvor I er, og hvilket
samfund I befinder jer i. Vær jer selv. Det er ligegyldigt, om I er vokset op i
en ghetto eller i Grønlands ‘Beverly Hills’, Qinngorput. Lad være med at
begrænse jer selv, afslutter Grønlands rapdronning, Parnaq Hammond Iversen.