Ny strategi: KNR vil øge grønlandsk produktion

Grønlandsk sprog og produktion skal prioriteres yderligere i fremtiden, og aftalen med Naalakkersuisut skal laves om, siger KNR’s bestyrelsesformand.

KNR har i de seneste år været igennem en kompliceret tid med mange udskiftninger i organisationen.
Offentliggjort

KNR’s nye strategi bliver nu realiseret, og udgangspunktet for den nye strategi er mediets centrale ansvar i det grønlandske samfund. Det oplyser KNR selv i en pressemeddelelse. 

– Et af KNR’s vigtigste kendetegn er vores grønlandsksprogede formidling. Vi er det største medier, der løbende producerer nyheder på et inuitisk sprog. Derfor er udvikling og forbedring af vores service på vores eget sprog en af vores vigtigste opgaver, siger bestyrelsesformand Nukaraq Eugenius. 

Den nye strategi vil gælde fra 2026 til 2030. Strategien bygger på fem kerneværdier: troværdighed, respekt, kvalitet, innovation og helhedsorienteret forståelse. 

KNR’s mål for fremtiden er blandt andet øget produktion på grønlandsk. 

– KNR har aldrig været vigtigere. I en tid hvor Grønland oplever pres udefra, tydeliggør vi gennem strategien vores ansvar over for både brugere og medarbejdere. Vi vil selv fortælle historierne fra vores land, og i en tid med international bevågenhed er det vigtigt, at vi står stærkt også når det gælder troværdighed, siger direktør Hans Peter Poulsen. 

Andre indsatsområder er modernisering af it-udstyr og digitale platforme samt forbedring af ledelse og arbejdsmiljø. 

Det fremgår også, at KNR ønsker ændringer i public service-aftalen. Det er aftalen mellem mediet og Naalakkersuisut, som sætter rammerne for KNR's arbejde. 

Powered by Labrador CMS