Nuuk

Nonnerne forlader Grønland

Borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup (IA), holdt onsdag kaffemik for at tage afsked med de to nonner i hovedstaden

Borgmesteren i , Asii Chemnitz Narup (IA), takkede nonnerne for deres bidrag i form af frivilligt arbejde Kommuneqarfik Sermersooq
Offentliggjort

De to nonner Agnes Deprez og Noële Simon, der i årevis har været en del af bybilledet og livet i Nuuk, forlader nu Grønland.

Det er ikke med deres egen gode vilje, men deres orden, Jesu små Søstre, har på grund af mangel på nonner valg at nedlægge deres missioner i en række lande.

Udover Grønland bliver missionerne i Pakistan og Afghanistan også lukket i denne omgang, skriver Kommuneqarfik Sermersooq.

Hjalp voldsramte kvinder
- I har været meget synlige i vores by, og I har bidraget med så meget gennem jeres frivillige arbejde. Derfor var det vigtigt for mig at invitere til denne kaffemik og sige jer tak for den tid, I har været i Nuuk, sagde borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq i forbindelse med nonnernes afsked, onsdag.

Agnes Deprez og Noële Simon kom begge til Nuuk i 1980. Lige siden har de begge arbejdet med at hjælpe voldsramte kvinder.

Den ene af de to nonner, Agnes Deprez, holdt tale på søstrenes vegne til kaffemikken. Hun takkede for alt, hvad Grønland havde givet de to søstre.

Powered by Labrador CMS