Arctic Sounds Festival

Musikworkshop tyvstarter musikfestival

Forud for musikfestivalen Arctic Sounds i Sisimiut venter en uge med talentudvikling, sangskrivning og workshops for kunstnere fra hele norden

Musikgruppen Torluut ved Arctic Sounds sidste år
Offentliggjort

I de kommende uger vil der være masser af aktivitet i Sisimiut.

Klokken 10.00 i dag, fredag, starter verdens hårdeste langrendsløb, Arctic Circle Race, mens musikfestivalen Arctic Sounds løber af stablen i næste uge.

For selv om festivalen først starter på torsdag, ankommer de første kunstnere allerede fredag til Sisimiut.

Kunstnere fra hele norden
For der vil være talentudvikling, sangskrivning og workshops forud for musikfestivallen, oplyser arrangørerne.

I år afholdes festivalen for tredje gang, og den er allerede vokset markant. Da festivalen blev afholdt for første gang i 2013, deltog omkring 40 kunstnere. I år er tallet nærmere 75.

Til dette års Arctic Sounds kommer kunstnere fra Sverige, Norge, Færøerne, Tyskland, Danmark, Nunavut, Polen, Letland og selvfølgelig Grønland for at deltage.

Hovednavnene fra Grønland er i år Nanook, Inuit Feet og Nina Kreutzmann-Jørgensen.

Læs: Sisimiut får sin egen musikfestival

Powered by Labrador CMS